42-årig mand uddeler knytnæveslag og tilsviner politiet
Midt- og Vestjyllands Politi anholdte natten til lørdag en 42-årig mand ved et værtshus på Den Røde Plads i Holstebro, efter han uddelte et knytnæveslag og svinede politiet til.
En bytur fik en lidt anden afslutning end ventet natten til lørdag.
Her blev en 42-årig mand smidt ud fra et værtshus på Den Røde Plads i Holstebro.
I den forbindelse bliver han så ophidset, at han uddeler et knytnæveslag til en 34-årig mand, der forsøger at berolige ham, fortæller Simon Skelkjær, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Da politiet ankommer til stedet, bliver de svinet til af den 42-årige, der er fra lokalområdet.
- Han råbte fucking bøssekal, fucking nar, fucking abe og fucking prinsesse, lyder det fra vagtchefen.
Derfor bliver han anholdt og sigtet for vold samt fornærmende tiltale og skal afhøres af politiet i løbet af lørdagen.