Færre vil være plejefamilie: Helena og Kasper har ventet på hjælp til deres døtre siden april
Der mangler pleje- og aflastningsfamilier, og derfor må nogle børn vente længe på at få hjælp.
Helena Hemdrup og Kasper Lukas Underbjerg har sammen pigerne Emily på ni år og Enya på fem. I april 2022 blev de godkendt af Holstebro Kommune til at få pigerne i aflastning to weekender om måneden, men de venter stadig på at blive tilknyttet en aflastningsfamilie.
- Det er stressende at skulle vente. Vi har fortalt pigerne, at vi har fået lov til, at de kan komme ud til en anden familie, og forklaret dem, at det ikke er, fordi vi ikke vil dem, men fordi vi har nogle problemer, så vi ikke har så meget energi. Så de går og spørger, hvornår de får lov til det, siger Helena Hemdrup.
- Jeg ved da godt, det er et kæmpe tabu og nederlag at erkende, at man ikke har overskuddet, men det er da bedre at erkende det, for ens børn har jo ikke selv valgt at være her, siger Kasper Lukas Underbjerg.
De har begge personlige udfordringer såsom skizofreni og depression, der ifølge forældreparret kommer til udtryk ved, at de ikke har ret meget overskud i hverdagen, og derfor har brug for pauser.
De kalder det samtidig ”energidrænende” at skulle vente på en familie, der kan hjælpe dem med deres piger.
- Det var en sejr, at vi blev bevilliget den her aflastningsfamilie, men den her ventetid trækker godt nok tænder ud, og vi hænger i fingerspidserne en gang imellem, siger Helena Hemdrup.
Og de er langt fra de eneste, der står i den situation.
750 færre pleje- og aflastningsfamilier
På otte år er antallet af pleje- og aflastningsfamilier under Socialtilsyn Midt, der dækker de fleste kommuner i Region Midtjylland, faldet fra 1976 til 1229. Det er et fald på cirka 40 procent.
Nedgangen betyder, at der er mange som Helena Hemdrup og Kasper Lukas Underbjerg, der venter på at blive matchet med en aflastningsfamilie.
Socialtilsyn Midt har selv undersøgt, hvorfor antallet af pleje- og aflastningsfamilier er faldet, ved at spørge dem, der er stoppet, hvorfor de ikke længere vil være det.
- Stort set alle tilfælde handler om at gå på pension, at man bliver skilt eller syg eller andre helt almindelige forekommende hændelser, som gør, at man skifter bane. Og der stopper bare flere, end vi kan nå at ny-godkende, siger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.
Det er socialtilsynet, der står for at tage stilling til, hvilke familier der kan godkendes som pleje- eller aflastningsfamilie, mens det er kommunerne, der skal rekruttere familierne.
Kemi og geografi skal passe
I Holstebro Kommune kan familie- og dagtilbudschef Marianne Rahbek godt mærke, at det er blevet sværere at få fat i familier, der har mod på og plads til at tage et eller flere børn i aflastning. Og det gør samtidig arbejdet med at matche en familie med en aflastningsfamilie sværere.
- Jo større udbud der er, jo større sandsynlighed er der også for, at der både er noget faglighed, nogle familieforhold, noget kemi og en geografi, som passer. Så vi ønsker os rigtig meget flere plejefamilier, det er helt sikkert, siger familie- og dagtilbudschefen.
Og hun frygter, at udfordringerne bliver større i fremtiden, hvis ikke flere familier melder sig.
- Jeg kan blive bekymret for anbringelsesområdet, når jeg kigger frem, fordi vi får nogle børn, som virkelig kræver noget i deres anbringelser. Det er både i plejefamilier og på døgntilbud, vi mangler pladser jævnligt, og så må vi jo løse det, så godt som vi kan, men det er klart en udfordring for os, siger Marianne Rahbek.
Har selv bedt om hjælp
Helena Hemdrup og Kasper Lukas Underbjerg forsøger at hjælpe hinanden så godt de kan, mens de venter på besked om, at der nu er fundet en aflastningsfamilie til deres døtre.
Forældrene er ikke længere sammen som par, men de bor tæt på hinanden, så de kan byttes til at have ansvaret for pigerne, når en af dem trænger til luft.
- At få en aflastningsfamilie vil give så meget. Både at jeg får noget overskud til at få mit hjem, som jeg gerne vil have det, og at jeg kan være der for pigerne, men også at jeg kan begynde at tænke lidt mere på mig selv. Jeg sætter altid mig selv i allersidste række, og det giver så bagslag en gang imellem, siger Helena Hemdrup.
Ønsket om en aflastningsfamilie kommer fra forældrene selv, som har fået hjælp af døtrenes børnehave til at sende en indberetning til Holstebro Kommune, hvor de har forklaret deres behov.
- Vores børn skal have det bedste. De skal ikke nøjes med nogle forældre, som er halvtidsforældre, når de er sammen med dem, når vi ved, at vi har muligheden for at være bedre forældre, end vi er, når vi har energi nok, siger Kasper Lukas Underbjerg.
Leder selv efter en familie
Forældrene forventer at skulle væbne sig med tålmodighed et godt stykke tid endnu, før en aflastningsfamilie bliver meldt klar til Emily og Enya.
- Det er ikke på den her side af jul, så vidt jeg kan forstå, siger pigernes far.
I mellemtiden forsøger forældreparret at fremskynde processen ved selv at søge efter en potentiel aflastningsfamilie på sociale medier.
- Vi har skrevet i forskellige gruppe, at hvis man har mod på at prøve det, så kan man kontakte den og den på kommunen.
- Vi har et ungt par, som godt kunne være nogle, der kunne gribe den mulighed, og som vi også har formidlet vores rådgivers kontaktoplysninger til, siger Kasper Lukas Underbjerg.
Det er ikke kun Socialtilsyn Midt, der mangler pleje- og aflastningsfamilier. Det er en udfordring i hele landet.