Tre storke er landet i Fabjerg

Camilla Zobbe var hurtig til at forevige de tre storke på Torkild Jensens mark.

De tre storke på Torkild Jensens mark.
De tre storke på Torkild Jensens mark.
Foto: Torkild Jensen

Storken er landet i Fabjerg. Og ikke bare en enkelt af dem. Der er tale om hele tre storke, der fra mandag aften til tirsdag middag var at finde på en mark i Fabjerg.

Det fortæller Torkild Jensen, som har marken, storkene boltrede sig på.

- De kom i går ved 18-tiden, og så gik de rundt, mens jeg pløjede. Her til morgen var de der så igen, da jeg startede, siger Torkild Jensen til TV MIDTVEST.

Desværre fløj storkene videre omkring klokken 09 tirsdag morgen, før TV MIDTVESTs reporter nåede frem til stedet.

Optog video og tog billede

Til gengæld var en anden hurtig til at fange øjeblikket.

Det var Camilla Zobbe, der kørte forbi marken og ville forene øjeblikket med de tre storke. Heldigvis nåede hun det.

Derfor kan du herunder se en video af storkene fra Torkild Jensens mark i Fabjerg.

0:15
Camilla Zobbe nåede at fange storkene op video, før de fløj videre.

Rede opsat i Bækmarksbro

Et andet sted – ikke langt fra Fabjerg – havde de håbet på, at storken også ville lægge et besøg ind på ruten.

I Bækmarksbro har de nemlig opsat en rede i 10 meters højde i håbet om, at det ville tiltrække en eller flere storke.

Men heldigvis er der stadig mulighed for et besøg, og det er der også tro på.

- De senere år har der været forbipasserende (storke, red.) for en kort bemærkning. Der er store enge herude og ådale, så der skulle være muligheder, sagde Bodil Roloff, der er formand for Bækmarksbro Borgerforening, til TV MIDTVEST den 3. marts i år.

0:33
Storken kan nu roligt slå et smut forbi Bækmarksbro hen over sommeren.