Ubåd fundet ud for Thyborøn

Et dykkerfirma fra Holstebro har gjort et usædvanligt fund af en forlist britisk ubåd fra Anden Verdenskrig.

Det er Gert Normann Andersen og hans dykkerfirma JD-Contractor, der står bag det usædvanlige fund af en ubåd i havet ud for Thyborøn.
Det er Gert Normann Andersen og hans dykkerfirma JD-Contractor, der står bag det usædvanlige fund af en ubåd i havet ud for Thyborøn.
Foto: Arkiv

Dykkerfirmaet JD-Contractor fra Holstebro var egentlig afsted på en helt anden opgave, da de spottede noget på radaren, der lignede en ubåd, oplyser Jyllands-Posten.

Og ganske rigtigt....
Det er vraget af den britiske ubåd HMS Tarpon med 59 besætningsmedlemmer, der nu er blevet fundet efter at have været forsvundet i 76 år.

Den stod ud fra Portsmouth i april 1940 for at patruljere langs den norske kyst. Fire dage senere mistede man al kontakt med undervandsbåden.

- Det er et usædvanligt fund og især så tæt på Jylland. Det er en helt speciel fornemmelse for os at se ubådsvraget efter dets dramatiske endeligt, siger erhvervsdykker Gert Normann Andersen fra JD-Contractor til JP.

Gert Normann Andersen har hidtil antaget, at HMS Tarpon lå på dybt vand i Skagerak, men nu blev den altså fundet på havbunden ud for Thyborøn.

Dykkerne kan se, at den 84 meter lange ubåd er blevet ramt af en dybtvandsbombe lige bag tårnet.

Gert Normann Andersen står også bag det nye søkrigsmuseum i Thyborøn. TV MIDTVEST har tidligere bragt dette indslag om museet. 

0:59
Barnebarn af den øverstkommanderede britiske admiral i Jyllandsslaget under 1. verdenskrig udstiller på museet.