Der er sat navn på naturnationalparkerne - men hvad skal der ske nu?
Torsdag blev spændingen udløst, da landets kommende naturnationalparker blev offentliggjort. Der går dog stadig noget tid, før parkerne står klar.
Hvor høje bliver hegnene? Hvilke dyr skal der gå i min baghave? Og hvem sidder egentlig med om bordet, når disse afgørelser skal træffes?
Torsdag morgen stod det klart, at vi kan se frem til fire nye naturnationalparker i vores landsdel. Det er områderne Hanstholm, Husby Klitplantage, Kompedal Plantage og Nørlund Plantage og Harrild Hede, der er blevet udpeget.
Men hvad skal der egentlig ske i de fire nyudpegede områder de næste par år? Det ser vi nærmere på her.
En naturnationalpark er et større område, hvor der ikke må drives landbrug, og hvor der tages stort hensyn til biodiversiteten, så naturen frit kan udvikle sig. Der udsættes græssende dyr, der kan arbejde for naturen.
Områderne, der skal være naturnationalparker, vil fortsat være åbne for besøg og friluftsliv alle døgnets timer, oplyser Naturstyrelsen.
Nu går en større proces i gang, der skal fastlægge de endelige omstændigheder for hvert område, inden naturnationalparkerne kan åbnes.
Lave hegn i Midt- og Vestjylland
En af de ting, der allerede står klart nu, er, at de fire parker, der skal etableres her i landsdelen skal indhegnes med lave trådhegn. Det skyldes blandt andet, at alle områderne har en stor bestand af kronvildt.
Naturstyrelsen definerer et lavt hegn som værende cirka en meter. Bag lave hegn kan der leve dyr som kvæg, heste og hjorte.
Det er endnu ikke endeligt besluttet, præcis hvilke dyr der skal leve i de fire naturnationalparker. Det er blandt andet det, forskellige arbejdsgrupper skal drøfte den kommende tid.
Naturstyrelsen regner med, at den første naturnationalpark åbner om cirka 2,5 år - altså i efteråret 2024.
