Flere penge og færre patienter er et skridt på vejen - men lægemangel er ikke løst
Højere løn og færre patienter er to af initiativerne i den nye sundhedsreform. Og det er gode initiativer mener to læger og en lægehusejer, men det er ikke nok til at komme lægemangel i yderområder til livs.
Praktiserende læger skal have færre patienter og mere i løn for at arbejde i områder med lægemangel.
Sådan lød det, da de endelige planer for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen fredag formiddag blev præsenteret på et pressemøde.
Og det er netop sådan nogle initiativer, der er behov for, hvis man skal lokke flere læger til at bosætte sig og arbejde i eksempelvis Midt- og Vestjylland, hvor der mange steder er langt mellem de medicinuddannede, mener lægehusejer Jan Handberg fra Vestervig i Thy.
Da den sidste læge i Vestervig gik på pension sidste år, var der ingen til at tage over. Derfor købte Jan Handberg sammen med tre andre lokale borgere klinikken i starten af 2024 i håb om at kunne finde mindst to læger til at drive den videre.
Men indtil videre er det kun lykkedes at finde én. Derfor håber han, at de nye initiativer med færre patienter og mere i løn kan få en læge mere til at skrive under på en kontrakt i byen.
I Struer sidder 70-årige Tommy Stoltz Olsen. Han er stadig aktiv som praktiserende læge og arbejder på deltid, men han har ikke megen tro på, at han vil kunne sælge sin del af den klinik, han arbejder i, når han vil gå på pension.
- Det tror jeg ikke på længere.
Men også han tror på, at det kan gøre en positiv forskel at læger i fremtiden skal tilbydes færre patienter og en højere løn for at tage arbejde i yderområder.
- Vi skal bare sørge for, at de så også vil herud, understreger han.
Og her rammer Tommy Stoltz Olsen hovedet på sømmet, mener den yngre uddannelseslæge Jens Tilma, der arbejder lidt længere mod nord i Thisted.
Han mener, det er en fejl at tro, at udsigten til mere i løn vil kunne tiltrække læger i massevis til de områder, hvor de virkelig mangler. Ifølge ham burde aftaleparterne i stedet have fokuseret på at gøre det mere attraktivt for yngre læger at bosætte sig i de områder, hvor behovet er stort.
Men han mener det er en god idé, at læger i yderområder får bedre tid til de patienter de har, ved helt lavpraktisk at have færre patienter.
Og det er ikke kun for lægernes skyld.
- Mængden af patienter skal passe med deres behov for at gå til læge, men det er jo også for patienternes skyld. Det er derfor ikke kun med til at rekruttere læger, men også til at løse den ulighed i sundhed, der er i Danmark, siger Jens Tilma.
- Det skal være en pligt
Og selvom lægehusejer Jan Handberg i Vestervig generelt er positivt stemt over for indholdet af den nye sundhedsreform, så tror han, at skruen skal strammes endnu mere, hvis man skal komme lægemanglen i yderområder helt til livs.
- I dag er det jo meget mere motiverende at være ung læge i en storby, hvor der er et miljø for yngre læger og bedre muligheder for udvikling på specialområder, men jeg tror, der skal tages en beslutning om, at der skal være en pligt til at være, hvor patienterne er, hvis det skal lykkes, siger Jan Handberg.
Han håber dog, at han og hans samarbejdspartneres initiativ til at købe det lokale lægehus og arbejde for at få det til at køre igen kan være med til at afhjælpe lægemanglen i hans eget lokalområde.
- Når vi som privataktør går ind og blander os, i den opgave det er, at der er lægedækning, så tror jeg, vi er med til at accelerere det, så det kan lykkes langt hurtigere, end det ville gøre ellers, siger han.
Aftalen om sundhedsreformen er indgået af regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen med SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne.
