Radikale: Videregående uddannelser skal til landdistrikterne

Det skal være slut med, at alle unge rykker til landets større byer for at studere. Det kan gavne Midt- og Vestjylland, mener Andras Steenberg.

20131029-175406-2_57mb.jpg
Foto: Kasper Palsnov, Scanpix

Langt størstedelen af landets videregående uddannelser ligger placeret i København, Aarhus og Aalborg, men nu vil Radikale Venstre kæmpe for, at landdistrikterne i fremtiden kan huse flere videregående uddannelser. Partiet foreslår således et balanceprincip, så mindst halvdelen af nyoprettede videregående uddannelsespladser oprettes udenfor landets største byområder. 

Det forklarer Radikal Venstres midt og vestjyske MF'er, Andreas Steenberg, i en pressemeddelelse.

- Uddannelse skaber udvikling, job og drømme. Det skal ikke være forbeholdt de fire universitetsområder, mens de lukker ned i resten af landet. Det vil vi lave om på. Midt- og Vestjylland vil ikke mindst nyde glæde af det. Her er man hårdt ramt af at mange uddannelser samles i Aarhus, siger Andreas Steenberg og fortsætter:

- De sidste år er uddannelser som lærer, bygningskonstruktør og andet på professionshøjskoler og erhvervsakademier blevet centraliseret. Det skal stoppe nu.

Under forudsætningen af at der kommer 6.000 studiepladser i alt, det konkret dreje 3.000 nye studiepladser, der bliver oprettet i landområderne. 

2:04
 
0:40
Der skal være flere uddannelsesmuligheder udenfor de større byer. Sådan lyder det i dag fra Landdistrikternes Fællesråd.