Sådan kom Mors til at hænge på 24.000 tons olieforurenet jord fra Køge

Aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Køge og Morsø kommuner afslører forargelse over fremgangsmåden.

Olieforurenet jord fra Køge var mere forurenet, end virksomheden Kingo Recycling var blevet oplyst.

Sommeren igennem kom skibe sejlende til Nykøbing Mors fra Køge. Lastet med olieforurenet jord fra et byggeprojekt i København, som skulle deponeres hos virksomheden Kingo Recycling, der blandt andet håndterer forurenet jord.

Rygtet blandt de lokale vil vide, at der lugtede grimt af olie i havnen, da jorden blev losset over på lastbiler og kørt ud til Kingo Recycling. 

Og hurtigt blev sagen genstand for en heftig debat, blandt andet i det lokale medie KunMors.dk, som har fulgt situationen tæt. 

Det viste sig da også, at jorden var mere forurenet, end Kingo Recycling havde tilladelse til at bruge til den terrænregulering, som størstedelen af jorden var tiltænkt. Det afslørede nye prøver, som Kingo Recycling selv fik taget af jorden, efter en stikprøvekontrol havde vist højere mængder af oliestoffer, end prøverne fra afsendervirksomheden Scanfield viste. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Morsø Kommune fra 23. september. 

Ud af 218 nye prøver overskrider 206 grænseværdierne i Kingo Recyclings miljøgodkendelse. Det står i en jordhåndteringsplan, som den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia har udarbejdet for Kingo Recycling. Og en aktindsigt i kommunikationen om sagen mellem Morsø og Køge kommuner, viser at de to meget forskellige sæt jordprøver frustrerer både politikere og embedsfolk.

- Jeg kan forstå, der er en del fokus på jordflytningerne i det politiske bagland. Herfra er der også lige dele undren og forargelse, skriver miljøsagsbehandleren fra Køge Kommune i en mail til sin kollega i Morsø Kommune den 26. september.

Borgere på Mors har også udtrykt frustration og bekymring.

- Det er da ret store mængder. Jeg kan jo godt være bekymret for, hvad der skal ske med jorden nu. Om forureningen ender i miljøet her på Mors, sagde Karina Laustsen til TV MIDTVEST i oktober.

Jord skal renses og bruges i terrænregulering

Efter de nye prøver har afsløret en højere forureningsgrad, har den forurenede jord været overdækket af plastic, for at undgå nedsivning af forurening, til jorden. En undersøgelse fra det rådgivende ingeniørfirma Niras har vist, at der på denne måde ikke er akut risiko for forurening af grundvandet. 

I aftes fik kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune besked om, at Kingo Recycling flytter den forurenede jord op på en sikret plads. Herefter vil jorden efter planen blive renset så meget, at den lovligt vil kunne udlægges til den planlagte terrænregulering.

Så nu er jorden definitivt endt på Mors. På trods af at langt størstedelen er kommet hertil under falske forudsætninger.

Ekspert: Ser lidt mærkeligt ud

Situationen med den forurenede jord, som viste sig at være endnu mere forurenet, er opstået på grund af en handel mellem de to virksomheder, Scanfield i Køge og Kingo Recycling på Mors. En handel, som er helt lovlig så længe den overholder de miljøgodkendelser, virksomhederne er underlagt.

At rense forurenet jord kan både være dyrt og tage lang tid, og derfor bliver det ofte brugt til at lave støjvolde og terrænregulering. Ofte pakket ind i membran, som skal forhindre forureningen i at sive ned i jorden. 

Virksomheder som Kingo Recycling har specialiseret sig i at aftage jord og enten rense det eller deponere det i for eksempel støjvolde. Det er en måde at tjene penge på, og eftersom der er efterspørgsel på at komme af med forurenet jord, foregår sådanne handler i større eller mindre målestok rundt omkring i landet.

Men hvordan kunne jordprøverne fra Scanfield og Kingo Recycling vise så forskellige resultater? 

Det spørgsmål har vi stillet ekspert i jord- og grundvandsforurening, Mette Christophersen fra fagforeningen IDA, som også er faglig ansvarlig i Rambøll for fagområdet forurenet jord og grundvand.

Hun har set prøverne fra henholdsvis Scanfield og de nye fra Kingo Recycling, som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.

- Umiddelbart ser det lidt mærkeligt ud, er Mette Christophersens første reaktion. Men hun forsøger alligevel at give et bud på en forklaring.

- Der prøvetages en jordprøve per 120 tons. Det svarer til en prøve per tre til fire lastbiler. Så der er stor mulighed for variation i prøvetagningen.

Derudover peger Mette Christophersen på, at der kan være forskellige interesser på spil for prøvetagerne.

- Hvis prøvetageren det ene sted, formodentligt ubevidst, har fokus på at finde forurenet jord og/eller prøvetageren det andet sted, også formodentligt ubevidst, har fokus på at finde uforurenet jord, så kan det lade sig gøre, siger hun og fortæller, at man tit kan se på jorden, når det er olieforurenet.

- Det giver noget misfarvning og lugt, siger hun. 

Om den store forskel i prøverne kan være tilfældig, vil Mette Christophersen ikke være kategorisk omkring.

- Det kræver nogle statistiske analyser af resultaterne for at kunne udtale sig om det, mener hun.

I øjeblikket bliver der på flere niveauer arbejdet på at forbedre sikkerheden i jordhåndteringen i Danmark, og ifølge Mette Christophersen er måden, hvorpå prøvetagningen foregår, formentlig i spil.

- Det er velkendt, at det samme parti jord kan give forskellige analyseresultater i forskellige prøvetagningsrunder, men det er den måde, som vi i Danmark har valgt at prøvetagningen skal foregå på. Det kunne gøres mere sikkert, men det koster flere penge, forklarer hun.

Kingo Recycling er ikke vendt tilbage på TV MIDTVEST's henvendelse, inden denne artikel blev udgivet. Direktør Per Otzen fra Scanfield i Køge har på sms svaret, at han ingen kommentarer har til sagen.