Byrialsen har fået enorme bøder for vanrøgt: Ekspert vil have reglerne ændret, så han kan stoppes

I årevis har rygter og beskyldninger svirret om Viegård Stutteri i Skals i Midtjylland, hvis direktør, hesteavler John Byrialsen, anklages for at vanrøgte sine heste.

Sagen har i de seneste uger fået national opmærksomhed, men direktøren har hårdnakket afvist, at hans heste generelt bliver dårligt behandlet.

TV 2 kan på baggrund af en række aktindsigter nu afsløre, at der i de seneste år er blevet uddelt massive bøder til ejeren for brud på dyrevelfærdsloven. Bøder, der når op på beløb, som ifølge eksperter på området er uhørt høje.

Samlet set har John Byrialsen betalt bøder for 665.000 kroner for uforsvarlig og grov uforsvarlig behandling af sine heste. Det viser bødeforlæg, som TV 2 har fået aktindsigt i. 

Tidligere har det været fremme i medierne, at direktøren er blevet idømt en bøde på 25.000 kroner i 2011 og en bøde på 75.000 kroner i 2014.

Men de blegner i lyset af nyere, større og mere alvorlige bødeforlæg.

Groft uforsvarligt: Gamle sår og magre heste

I 2018 blev Viegård Stutteri Aps. med John Byrialsen i spidsen pålagt en bøde af Midt- og Vestjyllands Politi på 140.000 kroner, og de fleste af overtrædelserne var beskrevet som “groft uforsvarlige” – lovens næsthøjeste trin i alvorsgrad.

En hingst havde hævet bagben, som den ikke kunne støtte på som følge af et mindst fem uger gammelt sår. En hoppe med føl var mager og kunne ikke støtte på venstre bagben, mens begge bagben var hævede. Begge heste burde hurtigere have fået behandling eller være blevet aflivet.

Flere hopper var så magre, at deres knoglestruktur tydeligt kunne ses, og de burde have været tilset af en dyrlæge.

På en anden adresse havde en hingst flere kroniske sår på venstre forben, som den ikke kunne støtte på. Sårene var flere uger gamle. Også den skulle have fået behandling langt tidligere eller alternativt være blevet aflivet.

Ekspert: Ualmindelig stor bøde

To år senere i juli 2020 blev John Byrialsen igen idømt en bøde af politiet. Denne gang på 200.000 kroner.

Ifølge Fødevarestyrelsen havde ejeren dengang 119 heste, hvoraf hovedparten stod “permanent eller i længere tid” i bokse uden at kunne bevæge sig frit og uden at blive givet mulighed for motion.

Mindst fire hestebokse med op til to til tre heste i hver havde vådt og gødningsforurenet underlag og store mængder “gødningskager” på kroppen som tegn på længere tids manglende tørt leje.

Mindst fire heste havde meget lange hove, der ikke var blevet beskåret. Det resulterede i ændret benstilling hos hestene, som langt tidligere burde have fået behandling, står der i bødeforlægget.

Ginnie Hørning er formand for Faggruppe Heste i Den Danske Dyrlægeforening.

Hun udtaler sig ikke om den konkrete sag, men fortæller, at bøder i den størrelsesorden er usædvanlige i branchen.

- 200.000 kroner er en ualmindelig stor bøde. Jeg mindes ikke, at jeg er stødt på så høje bøder før i forbindelse med hestehold. Hvis bøder bliver så høje, kan det vidne om, at der er en række forudgående bøder, eller at myndighederne har fundet mange forseelser ved en kontrol, siger hun.

Men bøden fra 2020 er ikke den største, som John Byrialsen har fået.

Aldrig set højere

I maj 2022 blev direktøren igen pålagt en bøde for overtrædelse af dyrevelfærdsloven på 225.000 kroner.

Mindst 11 heste stod enkeltvis eller flere samlet i bokse, der var for små. Det betød, at hestene ikke ubesværet kunne vende sig, rejse sig eller lægge sig for at hvile.

Fire heste var opstaldet i tre bokse i en stald uden tilstrækkeligt lys, da vinduerne var blændede med en presenning. Der var ingen elektrisk belysning i boksene, så hestene kunne ikke se hinanden og kunne ikke til enhver tid blive tilset.

I 2022 havde stutteriet ifølge Fødevarestyrelsen cirka 160 heste, hvoraf hovedparten stod enten permanent eller i længere tid i bokse uden at blive givet mulighed for motion eller fri bevægelse på fold mindst to timer fem dage om ugen.

Søren Stig Andersen er adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er en af landets førende eksperter i dyrevelfærdsloven, som han har forfattet en bog om.

- Det er godt nok nogle heftige bødestraffe, siger han og fortsætter:

- 225.000 kroner, må man sige, er usædvanligt. Jeg kan ikke huske, at jeg har set så høje bøder før. Jeg har set en bøde på 100.000 kroner til en griseavler, men jeg kan ikke huske, at jeg har set bøder over. Det er højt.

John Byrialsen: Ingen kommentarer

TV 2 har talt med John Byrialsen over telefon og forelagt ham indholdet af bøderne såvel som kritikken.

Han mener ikke, at der er tale om særligt slemme overtrædelser, men at bøderne "accelererer" på grund af gentagne overtrædelser.

- Det er helt i minimumsklassen, siger John Byrialsen.

Men i 2018 fik du en bøde for groft uforsvarlig behandling af flere heste?

- Det skriver de jo mange gange. Det kan man slet ikke sidestille. Noget af det er også helt fejlbedømt, siger han.

TV 2 har forsøgt at spørge John Byrialsen, hvorfor de mange bøder tilsyneladende ikke ændrer på hans behandling af hestene.

- Det har jeg ingen kommentarer til, svarer han.

Savner handling

Tidligere på sommeren blev John Byrialsen igen beskyldt for vanrøgt af sine heste af en tidligere ansat, som offentliggjorde billeder, han påstod, der viste vanrøgt af stutteriets heste i 2023.

Siden har sagen vakt stærke følelser både i lokalsamfundet i Skals såvel som på Christiansborg.

23. august holdt Midt- og Vestjyllands Politi sammen med Fødevarestyrelsen et pressemøde. En aktion havde ført til, at der blev fundet i omegnen af 50 nedgravede heste på en af stutteriets ejendomme.

Yvonne Johansen er dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse, og hun har fulgt sagerne tæt. Efter at have set rækken af bøder mener hun, at myndighederne burde reagere hårdere.

- Enten er lovgivningen eller dem, der forvalter den, for slappe. Det er utrolig trist at se på det store antal heste, der er afmagrede og lider. Forholdene er kendte, men alligevel fortsætter det, siger hun.

Når han får så store bøder, vidner det så ikke netop om, at John Byrialsen er blevet straffet hårdt?

- Det er godt, at der er rykket ud og givet store bøder, men for os handler det jo om, om det gør en forskel for dyrene. Det gør det tilsyneladende ikke. Vi står stadig med et sted, der har problematisk hestehold, siger hun.

Et abnormt alvorligt indgreb

Men det er et “abnormt alvorligt indgreb” at frakende nogen retten til deres virksomhed, fortæller Ulrik Panduro, der er specialanklager i Midt- og Vestjyllands Politi.

Han ønsker ikke at udtale sig om den specifikke sag, men om lovens rammer.

- Hovedreglen er, at man ikke mister borgerlige rettigheder, fordi man bliver dømt for et strafbart forhold. Ved uforsvarlig behandling kan retten godt rettighedsfrakende, men det sker meget sjældent, for det er en proportionalitetsafvejning, siger Ulrik Panduro:

- Retten kræver, at det er meget alvorligt. Derfor skal der rigtig meget til, før man kan komme igennem ved retten.

En anden væsentlig detalje er ifølge Søren Stig Andersen fra Københavns Universitet, at der er tale om et anpartsselskab, og ikke en "fysisk person", som for eksempel en landmand med egen bedrift.

Han fortæller, at han aldrig er stødt på tilfælde af rettighedsfrakendelser for virksomheder i dyrevelfærdsloven.

- Når man ser på praksis på området, så er det i mine øjne oplagt, at man var gået efter en rettighedsfrakendelse, hvis det var en fysisk person. Men det er det ikke, når det er et anpartsselskab, siger han:

- Det er da en nærliggende tanke, om det skulle gøres mere oplagt at anvende sådan et indgreb. Det kunne for eksempel være ved at lave en udtrykkelig bestemmelse i loven.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at stille op til interview og skriver i en mail til TV 2, at det ikke kommenterer på "specifikke dele" af en igangværende efterforskning.

- Vi har ved Midt- og Vestjyllands Politi løbende vurderet og ageret på konkrete anmeldelser i sagen. Det er netop politiet og øvrige myndigheders løbende efterforskninger, der igennem flere år har ført til betydelige bødestraffe, som TV 2 her omtaler.