TV 2 Vejret varsler torden og risiko for skybrud for store dele af landet

Lokalt kan der falde op mod 30 millimeter regn.

Tordenvejr ved Sdr. Vorupør 27. juni 2024.
Tordenvejr ved Sdr. Vorupør 27. juni 2024.
Foto: Karl Mikkelsen, privat

Søndagen byder på sommervarme til hele landet, med op til mellem 24 og 27 grader mange steder.

Den fugtige varme ender dog med lokale bulder og brag, da en koldfront skal passere landet i nat.

Af den grund har TV 2 Vejret udsendt et varsel om skybrud for den vestlige del af landet.

Varsel for skybrud
Varsel for skybrud
Grafik: TV 2 Vejret

Varslet gælder for hele Jylland, og løber fra klokken 18 søndag til klokken 6 mandag.

Her får du et overblik over dagens vejr og til sidst dagens detalje.

Formiddag: Solrigt

Formiddagen fortsætter i det solrige spor, som de forgangne dages vejr har kørt i.

Prognose søndag klokken 9.
Prognose søndag klokken 9.
Grafik: TV 2 Vejret


Dermed er der udsigt til masser af sol, især mod øst, hvor temperaturerne også stiger hurtigt fra morgenstunden.

Mod vest tætter skydækket noget til, som aftenens front nærmer sig.

Eftermiddag: Varmt og fugtigt

I eftermiddag stiger temperaturerne yderligere, og de når udbredt mellem 24 og 27 grader.

Lokalt kan temperaturen krybe op på 29 grader, da det er en hed luftmasse som ligger over landet.

Temperaturprognose søndag klokken 15.15
Temperaturprognose søndag klokken 15.15
Foto: TV 2 Vejret

Fugtig luft blæser op over landet, og mod vest kan det blive fugtigt hen af eftermiddagen.

Mod øst bliver varmen noget mere tør.

Aften: Torden mod vest

I eftermiddag og i aften opstår der flere tordenbyger mod vest.

Prognose søndag klokken 19.00
Prognose søndag klokken 19.00
Foto: TV 2 Vejret


De kraftige byger kan give lokale skybrud. Risikoen for skybrud er størst i Jylland, hvor TV 2 Vejrets varsel er gældende.

Selvom der er varslet skybrud for hele Jylland, er det langt fra alle steder, at man vil opleve det.

Det brede varsel er et udtryk for usikkerheden i, hvor præcist de kraftigste byger rammer.

Mod øst ventes det at holde tørt det meste af aftenen, og her passerer fronten med intense byger først et stykke ud på natten.

Dagens detalje

Du kan med fordel benytte dig af TV 2 Vejrets radar, hvis du skal opholde dig udendørs i aften og gerne vil undgå de lumske byger.

Du finder TV 2 Vejrets radar i TV 2 Vejrets app, eller på hjemmesiden.