Færre regler giver bedre jobcenterforløb i Vesthimmerland
Vesthimmerlands Kommune deltager i et frikommuneforsøg, hvor man må fravige fra nogle af de mange regler på beskæftigelsesområdet. Det har givet en mere smidig sagsbehandling.
Er man ikke i job, og skal man gennem jobcentret for at få hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan vejen måske føles belagt med regler - tusindvis af dem.
Og det er ikke helt forkert, for der er mange regler på beskæftigelsesområdet.
Den nuværende lovgivning fylder - inklusive bekendtgørelser og fortolkninger og forskellige tillæg - omkring 3.000 sider.
Så der er meget at navigere i for landets jobcentermedarbejdere og ikke mindst for de borgere, der kommer i kontakt med jobcentrene.
De mange love og regler er lavet for at sikre en ensartet behandling af borgerne, men det kan også føre til et meget stift system.
Egon Knøss er faglig koordinator ved Jobcenter Vesthimmerland og har arbejdet med ledige i mange år. Han fortæller, at det har været sådan, at man indkaldte folk hver tredje måned eller hver måned, uanset om det var noget, de havde brug for eller ej.
- Ofte blev de indkaldt til informationsmøder, hvor de fik den samme smøre, og så havde man lige fem minutters individuel samtale til sidst. Det gav jo ingen mening for nogen at arbejde på den måde, siger Egon Knøss.
Tilpasser sig den enkeltes behov
Siden 2012 har det dog været anderledes i Vesthimmerland. Kommunen kom blandt de første med i et frikommuneforsøg, hvor de blev frataget for dele af den omfattende lovgivning.
Det drejer sig blandt andet om, hvordan man skal holde samtaler med borgerne. I stedet for at følge rigide frister og fastlagte skemaer for samtalerne kan man nu tilpasse frekvensen af samtalerne til den enkeltes behov, samtidig med at man kan tale om lige netop det, der giver mest mening.
- Vi har folk, der er ganske kortvarigt gennem jobcentret, og de behøver måske ikke så mange samtaler, fordi de ved, hvilken retning de skal i, og de er hurtigt videre. Så har vi dem, der står lidt mere i et vadested og har brug for mere hjælp. Med frikommuneforsøget kan vi skabe mere individuelle forløb, siger Egon Knøss.
Desuden er der under frikommuneforsøget ikke krav om, at alle møder skal være fysiske møder. Det vil sige, at man godt må klare en kortere samtale over telefon, hvis det giver bedst mening.
Bruger ressourcerne bedre
Kommunens chef for arbejdsmarked og uddannelse, Lone Lollesgaard, er også begejstret for modellen, hvor medarbejderne og borgerne i samarbejde kan tilrettelægge meget smidigere forløb.
- Vi sparer ikke ressourcer ved det her, men vi kan bruge ressourcerne meget bedre. Vi kan bruge ressourcerne i forhold til de borgere, der har brug for en tæt opfølgning, og så kan vi lade være med at mødes så tit med de borgere, der er mere selvkørende, siger hun.
Undersøgelser blandt både borgere og jobcentermedarbejdere viser stor tilfredshed med den smidigere sagsbehandling, og i Vesthimmerlands Kommune håber de, at den større frihed ikke stopper, når frikommuneforsøget udløber i 2021.
- Vi har nogle evalueringer, der tyder på, at det er bedre, det vi gør. Så håber jeg selvfølgelig også, man tager det ad notam og får det implementeret i en ny lovgivning fremadrettet, siger borgmester Per Bach Laursen (V).
Forenklet lovgivning træder i kraft
Ved årsskiftet træder en lidt forenklet udgave af beskæftigelseslovgivningen i kraft, men Egon Knøss håber, at der fremadrettet bliver endnu mere lempelige regler, så han kan fortsætte med nogle af de gode erfaringer, han og kollegerne har gjort sig under frikommuneforsøget.
- Det vil være glædeligt, hvis de (lovgiverne, red.) vil kigge lidt på de forsøg, vi har gjort i det nordjyske, med for eksempel et smidigere kontaktforløb, hvor telefoniske samtaler eller mails eller måske digitale samtaler kunne være en løsning, så man ikke nødvendigvis forlanger, at folk skal møde op personligt altid, siger Egon Knøss.