Højer og VFF jagter oprykning

VFF tabte forårets første kamp, men cheftræner Steffen Højer ryster ikke på hånden.

Cheftræner i VFF, Steffen Højer, tror på det lange seje træk frem mod en oprykning til landets bedste fodboldrække.
Cheftræner i VFF, Steffen Højer, tror på det lange seje træk frem mod en oprykning til landets bedste fodboldrække.
Foto: Arkiv

Domkirkebyens grønne fodboldhelte tabte forårets første opgør i 1. division, men beholdt førstepladsen i ligaen. Cheftræner Steffen Højer, der skal føre Viborg tilbage til den bedste danske fodboldrække, tror på det hårde arbejde med at skabe en vinderkultur, til sidst vil bære frugt. 

- Det bliver en vej med mange bump, men definitivt vil vi rykke op, siger Steffen Højer. 

0:29
I podcast-en Fodboldfamilien møder Dan Sørensen Thisteds 1.divisions-træner Bo Thomsen

Viborg fører lige nu den næstbedste række, hvor 1. pladsen giver direkte oprykning til Superligaen. Men rækken er tæt, og forfølgerne Silkeborg er efter en sejr kun et enkelt point efter. På 4. pladsen, der ved sæsonens afslutning ikke giver andet end en lang næse, ligger Næstved i øjeblikket kun 3 point fra VFF. 

- Tingene de går meget op og ned, og jeg tror, at vi, der er herude og arbejder med det hver dag, skal være rigtig gode til, at bevare roen og troen på, at det vi gør er rigtigt. Derfor går vi heller ikke i panik, fordi vi taber en enkelt kamp, men vi er da irriterede over det, siger Steffen Højer.

41:17
Fodboldfamilien om data i fodbold. 

- Den her række, den har er bare vist sig som rigtig, rigtig tæt. Så vi arbejder rigtig meget fra dag til dag og fra kamp til kamp. Så i stedet for at vurdere alt for meget på, om vi har taget et skridt frem eller et skridt tilbage, så skal vi hele tiden sørge for over tid, at vi bliver bedre over tid og får leveret resultater, siger holdets anfører Jeppe Grønning. 

I weekenden møder VFF Hvidovre hjemme i Viborg. Silkeborg spiller ude i en topkamp mod Næstved.  Thisted, der i øjeblikket ligger på 10. pladsen to point over nedrykningsstregen skal på besøg i Lyngby. 

1:39
Kun en ting tæller for VFF - oprykning til Superligaen.