Frikirke løber tør for plads: Laver gammelt slagteri om til ny kirke

Når de i Skjern Bykirke holder gudstjeneste i Skjern Kirke sidder de næsten på skødet af hinanden, og derfor bygger de nu nyt.

Indtil videre har frikirken lejet sig ind hos Skjern Kirke, men der er rammerne blevet for små. Det gamle Danish Crown slagteri skal fremover danne ramme om Skjern Bykirkes nye kirkebygning – og der er godt gang i byggeriet.

- Det er en kirke, der er bygget efter nutidens krav, efter hvordan vi gerne vil have menighedslivet til at udfolde sig, så det glæder jeg mig meget til, siger Jens Lomborg, der er præst i kirken.  

Kirken bliver indrettet med kreative lokaler, hvor der også kan være børnegudstjenester. Børnefamilier er da også noget, de lægger stor vægt på i kirken, og det er en af årsagerne til, at Karen Bruun nu er en del Bykirken.

- Vi kom i folkekirken til noget familiegudstjeneste, men vi følte ikke der var plads til at komme med små børn, og til de familiegudstjenester var der ikke så mange, så vi savnede noget mere, og det fandt vi i bykirken, siger Karen Bruun. 

Folkekirken halter efter

Det er gået stærkt for Skjern Bykirke, som blev grundlagt i 2006. Her startede de med at være 99 medlemmer, men nu er de oppe på 430 medlemmer.

- Det er vi enormt taknemlige for og ydmyge omkring, siger Jan Christiansen, der er formand i Skjern Bykirke.

Anderledes går det dog for folkekirken. I 2010 var 80,9 procent af befolkningen medlemmer, mens det i 2017 var nede på 75,9 procent.

- Vi mærker det selvfølgelig ved, at vi ikke har så mange unge familier, som der var engang, siger Torill Kristensen, præst i Skjern Kirke.

- Det er ikke fordi, vi er tonedøve på den måde, men vi skal stadigvæk favne den menighed, der har været her i rigtig, rigtig mange år, siger hun.

Ét nej gav flere medlemmer

Særligt ét enkelt nej blev grundlaget for en medlemstilstrømning i Skjerns Bykirke. I 2012 fik homoseksuelle lov til at blive viet i folkekirken, og det var medvirkende til, at Skjerns Bykirke gik fra at være en valgmenighed til en frimenighed.

- Så tænkte vi, at det måske var tid til, at vi skulle være frimenighed. Der fik vi nok mellem 30-50 medlemmer, men ellers oplever vi os ikke som en protestmenighed, men som en menighed, er kan favne hele familien med især fokus på børnefamilier, siger Jan Christiansen, formand i frikirken.  

Målet med kirken og menigheden er dog ikke at stjæle medlemmer fra folkekirken.

- Vores håb er at vi kan tiltrække nye - ikke stjæle dem fra sognemenighederne, men tiltrække nye, siger Jan Christiansen.

Kirken koster i alt 11 millioner kroner at bygge og den finansieres af medlemmerne selv.