Efter stor kritik fra familie: Børnechef tager nyt skridt i betændt sag

Børne- og familiechefen i Ikast-Brande Kommune, Anton Rasmussen, tager nu et nyt skridt i en betændt sag om en fem-årig dreng fra Brande. 

Kritikken er væltet ned over kommunen, efter at en familie fra Brande måtte vente 15 måneder, før de fik svar på, om de måtte hjemmetræne deres fem-årige søn, Jamie, der lider af Cerebral Parese.

På kommunens hjemmesiden står der ellers, at det højst må tage seks måneder at behandle sådan en sag. 

- De her sager om hjemmetræning er meget komplicerede, og der er behov for at hente informationer udefra. Det kan godt forlænge sagen, siger Anton Rasmussen, der er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune.

Alligevel har han nu taget et nyt skridt.  

- Efter at sagen har haft medieomtalte, har jeg bedt om at få udarbejdet en sagskronologi, siger han.

Hvad betyder det helt konkret? 

- Hvis der bliver rejst en kritik af en sagsbehandler, så kigger vi selvfølgelig på det, og så ser vi på, om der er nogle ting, der er berettiget i den kritik. 

Hvor lang tid vil det tage et kigge sagen igennem? 

- Det tager et par dage.

Er I gået i gang med det arbejde?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Anton Rasmussen. 

Anton Rasmussen ønsker ikke at dykke nærmere ned i, hvad der konkret skal kigges efter i sømmene. 

Jamie fik det værre og værre

Den fem-årige dreng fra Brande hedder Jamie og lider af Cerebral Parese - en hjerneskade, der giver nedsat kraft og bevægelighed i musklerne og samtidig gør det vanskeligt at spise og tale.

Tidligere har de også fortalt deres historie til Herning Folkeblad. 

Det kan være til stor gavn at udføre en masse motorisk træning, når en person lider af den type sygdom.

Derfor vil Jamies forældre rigtig gerne hjemmetræne deres søn. Både fordi daginstitutionen, ifølge forældrene, ikke kan varetage opgaven, og fordi Jamie er for træt og udmattet til at træne, når han kommer hjem fra daginstitution.

Forældrene har også en overlæges ord på, at det vil være det bedste for deres søn, hvis forældrene kan hjemmetræne ham.

I juni 2023 sender de derfor en ansøgning til kommunen. 

- Vi sender ansøgningen med den forhåbning, at vi selvfølgelig kan få dækket det behov, Jamie har, siger Jamies mor, Sarah Thorup Rothmann.  

15 måneder senere fik de et svar på deres ansøgning, selvom Ikast-Brande Kommune ellers skriver på deres hjemmeside, at det højst må tage seks måneder. Noget foreningen Hjernebarnet kalder et decideret lovbrud. 

I den mellemliggende periode har deres søn blot fået det værre og værre, fortæller moderen. 

- Jamies fodled er blevet mere og mere skæve, og vi er nået dertil, at der venter en operation i det nye år, siger Jamies mor, Sarah Thorup Rothmann.

Børnechef vil ikke svare

Børne- og familiechefen i Ikast-Brande Kommune ønsker ikke at gå i nærmere detaljer om, hvorfor sagen endte med at trække så langt ud. 

Men det er vel dybt kritisabelt, at der går 15 måneder, når der kun bør gå seks?

- Det kommer an på, hvad der har været af sagsskridt undervejs, men jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, siger Anton Rasmussen. 

Men fem-årige Jamie har jo fået det dårligere og dårligere i de 15 måneder, der er gået, men du mener stadig, at 15 måneder er indenfor skiven?

- Det kan jeg ikke svare på. Men de her sager er komplekse, lyder det fra børne- og familiechefen.

Underrubrik

TV MIDTVEST har også forsøgt at få et interview med Annette Mosegaard, der er formand for børne- kultur- og fritidsudvalget i Ikast-brande Kommune for De Konservative.

Hun er ikke ønsket at stille op til et interview, fordi hun ikke kan kommentere på personsager. I et skrift svar skriver hun:

- Vi i kommunen gør vores bedste for at hjælpe de familier, der har brug for hjælp. Jeg ved også, at familien har klaget. En klage tager vi naturligvis altid alvorligt, og hvis vi modtager en klage, så gennemgår vi klagen for at se, om der er noget, der bør være anderledes, skriver hun, skriver Annette Mosegaard. 

Familien endte med at blive tildelt retten til hjemmetræning, men har også sendt en klage, fordi de ikke er blevet tildelt tabt arbejdsfortjeneste i sagen. 

Derfor føler familien, at de i praksis ikke er i stand til at hjemmetræne deres søn, fordi de, med familiens egne ord, ikke har råd til at opsige moderens arbejde uden økonomisk kompensation fra kommunen. 

Det kan du læse mere om her.