Overrasket cykelekspert: Vingegaard susede forbi på første arbejdsdag

På første arbejdsdag fik TV MIDTVEST's cykelekspert en glædelig overraskelse.

Trine Schmidt er tidligere professionel cykelrytter.
Trine Schmidt er tidligere professionel cykelrytter.

Mandag er Jonas Vingegaard blevet spottet i fuld gang med sin efterårstræning i nærheden af Balling, hvor han susede lige forbi en af TV MIDTVESTs sendevogne. 

I vognen sad blandt andre cykelekspert og journalist på TV MIDTVEST cykelrytter Trine Schmidt. 

- Vi kom kørende på vej mod Mors, og han kører i den anden retning. Vi vinker, og han vinker tilbage med et smil, siger hun. 

Trine Schmidt har første arbejdsdag som nyhedsreporter på TV MIDTVEST mandag, og det var derfor en glædelig overraskelse at hilse på den dobbelte Tour de France-vinder. 

- Første arbejdsdag og så møder man Jonas Vingegaard. Det gør, at jeg føler mig heldig, siger hun. 

Selvom der er et godt stykke tid til sommerens store cykelløb, overrasker det ikke cykeleksperten, at han har fuld gang i pedalerne. 

- Det er godt at se, at han ikke sidder hjemme med benene oppe, siger Trine Schmidt og fortsætter: 

- Det er jo off-season, men en cykelrytter holder aldrig rigtigt fri. Han har formentlig allerede været i gang i et stykke tid. 

Eksperten gætter på, at cykelrytteren træner og bruger tid med familien i Danmark i øjeblikket, inden han skal tager på træningslejre på mere sydlige breddegrader hen over vinteren. 

- Jeg tænker, at han nok er hjemme her i efteråret. Når vi rammer november og december, så begynder han at tage på træningslejr sydpå med sit hold. Det er typisk sådan, at man tager sydpå, når det bliver koldere, siger hun. 

TV MIDTVEST var ikke de eneste, som kunne vinke til Vingegaard i dag. Det samme gjorde Anneli Dyreborg Tarbensen, der var på vej fra Skive til Fur, da hun - i bil - overhalede det gule lyn. 

Tæt på Breum tog hun denne video af Tourvinderen: 

0:17