Kort nyt
Kongen besøger igen landsdelen
Torsdag er Hans Majestæt Kong Frederik 10 igen på besøg i Midt- og Vestjylland, da han afholder Kongejagt i Klosterheden Plantage mellem Holstebro og Lemvig.
Det begynder klokken 08.30, hvor en lang række gæster samles til såkaldt parole.
Det er under en måned, siden kongen sidst var i landsdelen.
Her afholdt han kongejagt i Gludsted Plantage, der ligger på grænsen mellem Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune.
Se herunder, hvordan det så ud, da han var på besøg i oktober.
Erklærede sig inhabil – nu skal sag gå om
En sag om et planlagt biogasanlæg nord for Ikast skal med al sandsynlighed genbehandles, efter borgmester for Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen (V), har erklæret sig inhabil i sagen.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Inhabiliteten handler om, at Ib Lauritsens børn ejer et selskab, der sammen med cirka 100 andre landbrug på egnen har givet økonomisk støtte til at gøre biogasanlægget til en realitet. Borgmesteren er selv gået til kommunens jurister for at bede om deres vurdering af hans habilitet i sagen.
Og de er nu kommet frem til, at sagen bør genbehandles.
I september besluttede byrådet ellers at sende et forslag til en lokalplan for biogasanlægget i høring – en beslutning, som borgmesteren var med til at træffe. Den beslutning skal derfor nu gå om.
Læs mere om borgmesterens inhabilitet i artiklen herunder.
Fyrfest smider stort rockband på plakaten
1, 2, 3, 4 - The Minds of 99 er blevet booket til næste års Fyrfest i Viborg.
I juni holdt rockbandet koncert i Parken i København tre dage i træk. Her spillede de for næsten 150.000 gæster i alt.
Til en af koncerterne sang mere end 100 elever fra Klejtrup Musikefterskole sangen "Sikke en sang", som er et af The Minds of 99s store hits. Hør, hvordan det lød, da de optrådte for næsten 50.000 mennesker herunder.
Jesper Panorama Pedersen erkender: Var urimelig over for ansat
Tv-kok og restaurantrejer Jesper Panorama Pedersen erkender, at han var urimelig, da han i sommeren 2021 bad daværende restaurantchef Kristina Liv Pedersen til at møde på job, selvom hun var syg.
- Hvad angår situationen med Kristina Liv Pedersen, så lægger jeg mig fladt ned og undskylder.
- (Der var tale om, red.) et enkeltstående tilfælde, som på ingen måde flugter med den ledelsesstil, der er gældende nu, skriver han.
Kristina Liv Pedersen har fortalt TV MIDTVEST, at hun følte sig presset til at møde, selvom hun var syg.
Hun er en af 20 tidligere ansatte, der kritiserer den ledelse, de har oplever under Jesper Panorama Pedersen.
I en skriftlig udtalelse skriver Jesper Panorama Pedersen, at langt de fleste medarbejdere har været glade for ham som leder.
Forventer stort rykind af tyske fans
FC Midtjylland spiller torsdag aften en vigtig kamp på hjemmebane mod Eintracht Frankfurt i Europa League, og de første tyske fans har allerede sat deres præg på gadebilledet i Herning.
- Nogle af dem kom allerede i går, og vi traf dem i værtshusmiljøet uden, at det overhovedet gav anledning til problemer. Vi forventer mange fans udefra i aften, og det har vi forberedt os på, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Andersen.
Eintracht Frankfurt ligger på andenpladsen i den tyske Bundesliga efter Bayern München.
Billedet på forsiden er taget af Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix.
Restaurantleder får kritik af tidligere ansat
Kristina Liv Pedersen er en af de tidligere ansatte på restaurant Panorama Mad og Vin, der nu stiller sig frem og kritisere den ledelse, de har oplevet på.
- Der var ikke plads til fejl, og der blev ofte råbt ad os. Det gav et gib i mig til sidst, når mit navn blev nævnt, fortæller Kristina Liv Pedersen.
I en skriftlig udtalelse skriver Jesper Panorama Pedersen blandt andet, at han mener, at størstedelen af medarbejderne har været glade for ledelsesstilen på restauranten.
Bekymrende melding fra banegården
Midt- og Vestjyllands Politi rykkede talstærkt ud, da der onsdag aften kom en melding om, at en mand bevæbnet med et haglgevær ville indfinde sig på banegården i Herning.
Betjentene gik med deres våben fremme, indtil de fik klarhed over situationen.
Nye tiltag kan afhjælpe sygdomme
Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed præsenterer mandag 78 nye forslag på Christiansborg, som skal forlænge danskernes levealder og samtidig gøre, at vi i mindre grad bliver ramt af sygdomme.
NK starter sandsynligvis på bænken
Rasmus Nissen Kristensen har været i et kapløb med tiden for at blive en muskelskade i baglåret kvit. Nu har han meldt sig klar til gensynet med sin hjerteklub FC Midtjylland.
- Men jeg ved ikke, om jeg starter inde. Det må du spørge træneren om. Men det er klart, at det er en kamp, jeg meget, meget gerne vil spille. Jeg har så mange gode minder herfra, siger Rasmus Nissen Kristensen.
Eintracht Frankfurts cheftræner, Dino Toppmöller, havde på pressemødet onsdag aften ikke tænkt sig at røbe sin startopstilling. Men ud fra kropssprog og ansigtsudtryk tyder meget på, at NK starter Europa League-opgøret på bænken.
FC Midtjylland og Eintracht Frankfurt møder hinanden torsdag aften i Europa Leauge, og her har Rasmus NK ikke noget problem med at påtage sig favoritrollen i torsdagens kamp.
- Alle hold i den her turnering har kvalitet. Vi skal bare vise, at vi har mere kvalitet, siger Rasmus Nissen Kristensen og tilføjer:
Nikki har brugt 250 timer på helt særligt maleri
19-årige Nikke Nørgaard fra Vorupør er kunstneren bag et helt særligt maleri af Søren Pape Poulsen.
- Det er min første store opgave, så det har været svært, men jeg har også lært virkelig meget.
Kritik af ledelse på kendt restaurant
En stribe tidligere ansatte på restaurant Panorama Mad og Vin i Silkeborg stiller sig frem med beskyldninger om råb, krænkende adfærd og dårlig ledelse.
Hovedpersonen selv mener, at de fleste har været glade for hans ledelse.
Politiet efterlyser 26-årig mand
Mikkel er fundet i god behold, oplyser politiet.
En 26-årig er onsdag blevet meldt savnet af politiet.
Han gik fra Skrivervej 8 i Viborg omkring kl. 14:00 og tog ikke bussen til sit bosted i Hald Ege, som han plejer at gøre.
Midt- og Vestjyllands Politi beskriver ham som udviklingshæmmet, og af sind er han som en 5-6 årig. Han beskrives som 176 cm høj, kraftig af bygning med brunt kort hår. Iført grå heldragt, sort cap fra Fårup sommerland med forlystelsen "Fønix" påtrykt og sorte sikkerhedssko af mærket Airtox.
Her er årsagen til ny tvangsauktion af omstridt stutteri
Viegård Stutteri er igen blevet sat på tvangsauktion, og årsagen er ifølge kuratoren Johnny Madsen manglende betaling.
Ham, der købte stutteriet på tvangsauktion i foråret, mangler fortsat at betale godt seks millioner kroner.
49-årig kvinde fra Hvidbjerg obduceret
Tirsdag var politiet massivt til stede for at efterforske et mistænkeligt dødsfald.
Nu er den 49-årige afdøde kvinde blevet obduceret.
Tyv slap afsted med værktøj til en værdi af 100.000 kroner
Tirsdag morgen modtog lokalpolitiet i Herning en anmeldelse om tyveri af el-værktøj til en værdi af 100.000 kroner.
Tyveriet skete fra en bygningscontainer på Trafikskolevej i Hammerum natten til tirsdag. Det oplyser lokalpolitiet i Herning.
- Låsen til containeren er brudt op, fortæller Bent Smedegaard, der er politikommissær.
Der er stjålet elektrisk værktøj såsom en stor stamper og en skæremaskine. Derudover oplyser Bent Smedegaard, at der er tale om værktøj fra mærkevarer, hvilket gør, at værdien er så høj.
- Det er begrænset med spor, siger Bent Smedegaard.
Politiet har fået indleveret rekordmange våben
Politiet har fået indleveret rekordmange våben i løbet af november: Indtil videre er 24.766 effekter blevet indleveret på de første 26 dage af frit lejdeaktionen anno 2024.
Den hidtidige rekord fra frit lejde er fra 2017, hvor 24.546 indleverede effekter blev indleveret, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
21-årig mand får straksdom
En 21-årig mand blev onsdag idømt otte måneders betinget fængsel for 22 indbrud på varebiler i forgangene weekend.
- Jeg er tilfreds med dommen. Vi ser alvorligt på den her type kriminalitet, og det synes jeg, dommen er et udtryk for, at retten også gør, siger anklagerfuldmægtig fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi Nicolai Vestergaard Soelberg i en pressemeddelelse.
Stutteri skal igen på auktion
Det er kun godt syv måneder siden, det omstridte stutteri Viegård ved Skals blev solgt på tvangsauktion. Nu er det til salg igen.
Prisen er den samme som i april måned, hvor to duellanter dog bød hinanden op, så prisen endte på over to millioner mere end det udbudte.
Hakket oksekød giver usædvanligt salmonellaår i Danmark
2024 har budt på to store salmonellaudbrud relateret til hakket oksekød, i weekenden blev endnu et stort parti hakket oksekød trukket tilbage grundet bakterien, og ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det et usædvanligt billede med så udbredt salmonella.
Det siger Luise Müller, afsnitsleder for sygdomsudbrud hos SSI:
- Det er ikke et normalt år i forhold til hakket oksekød. Det er helt unikt, at vi har set to så store udbrud, siger hun.
I de to udbrud i 2024 har der været henholdsvis 68 og 65 smittede, men det er ifølge SSI kun "toppen af isbjerget.
- Vi ved, at salmonella kan give et relativt mildt sygdomsforløb, som man ikke går til lægen med, siger Luise Müller.
Sidste gang der var et udbrud med salmonella på grund af hakket oksekød var i 2019, siger Müller.
Desuden har SSI i slutningen af oktober meddelt, at der er fundet yderligere 22 salmonellasyge danskere siden juni - her dog som følge af indtag af babyspinat og rucola.
Dropper støtte til lufthavn
Der er ikke længere støtte at hente fra Silkeborg Kommune til Midtjyllands Lufthavn.
Støtten til lufthavnen var på dagsordenen på tirsdagens byrådsmøde, og her var der klar opbakning til at droppe de økonomiske midler.
Togaflysning mellem Struer og Thisted
GoCollective aflyser tog mellem Struer og Thisted. Det gælder begge veje.
Afgangene der er tale om er klokken 12.06 fra Struer mod Thisted og klokken 13.29 fra Thisted mod Struer.
Aflysningen skyldes materielforhold, oplyser GoCollective.
Der arbejdes i øjeblikket på at finde en erstatningsordning.