Kanalindsnævring er et skridt videre
Rambøll har i dag vundet udbuddet på projektet.
Thyborøn Kanal skal indsnævres, så byer i Limfjorden ikke længere bliver så hårdt ramt af oversvømmelser.
Syv kommuner og syv forsyningsselskaber i den vestlige del af Limfjorden er gået sammen for at forhindre vandmasserne. Rambøll har i dag vundet udbuddet på projektet og skal i løbet af det næste års tid beregne, hvordan tanke kan blive til handling.
Planen er, at de såkaldte høfde 58 og høfde 59 ved Thyborøn skal forlænges for at begrænse vandindstrømningen. Ellers risikerer klimaforandringerne på sigt at skabe endnu værre oversvømmelser end hidtil.