Efterskolerne hitter som aldrig før

I stedet for at tage direkte videre på en ungdomsuddannelse vælger flere unge et år på efterskole i 9. eller 10. klasse. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

I 2017 var det 26,5 procent af en årgang, der tog på efterskole, og det er en stigning på 3.000 elever sammenlignet med ti år tidligere.

De unge har brug for en pause

Ifølge chefkonsulent Leo Komischke-Konnerup fra Professionshøjskolen UC Syd, der har skrevet en ph.d.-afhandling om netop efterskoler, så skyldes den stigende interesse, at de unge har brug for den ro, som et efterskoleår giver.

- Efterskolen kan forstås som en kritik af den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på de seneste år. Vores samfund lider i stigende grad af neomani - alt skal være i forandring og være nyt, og i gymnasieverdenen fortæller eleverne om et stort pres fra omverdenen, fordi vi gerne vil have de unge så hurtigt og smertefrit igennem skolesystemet som muligt. På efterskolen forsvinder systemtyranniet. Her kan eleverne finde egne ben at stå på i en verden, hvor alt er anderledes i morgen, siger Leo Komischke-Konnerup til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at den langsomme hverdag på en efterskole er det perfekte grundlag for at lære.

- På efterskolerne er der faste tider. Man står op og spiser morgenmad med et bestemt hold af mennesker, som man skal være sammen med hver dag. Det hele er drevet af gentagelser, og på den måde fungerer efterskolen som en isoleret ø, hvor tiden går langsommere end i resten af samfundet. Dannelsestid er en langsom tid, og man kan kun for alvor lære, når der er tid til den gentagelse, der f.eks. findes på en efterskole, forklarer Leo Komischke-Konnerup.