Stolt cheftræner efter Skives lige ved og næsten-sejr
Så tæt på, men alligevel så langt fra.
Sådan gik det Skive IK, da de torsdag aften tørnede sammen med Superligaklubben AGF.
- Det er selvfølgelig ærgerligt - men ellers er det glæde og stolthed, der fylder mest lige i øjeblikket, siger Skive IK's cheftræner, Anders Jensen.
Ti stor overraskelse for de cirka 1300 AGF-fans, der havde taget turen til Hancock Arena - så lod underdoggen sig altså ikke sådan kue.
Skive var foran af flere omgange og var faktisk minutter fra at tage sejren hjem i den ordinære spilletid. Men til syvende og sidst blev resultatet 2-3 til de hvide efter forlænget spilletid.
- De gemte sig ikke, og de skød brystet frem og fægtede med åben pande. Jeg synes, vi kan tage rigtig meget med fra den her kamp, siger Anders Jensen.