Videoer får millioner af likes og delinger - men de gemmer på en grim sandhed

Dyrenes Beskyttelse går nu ud og advarer mod videoerne.

Mikkel Ringskou (t.v.), Nicklas Mark (i.m.) og Mads Larsen (t.h.) går i 3. G på Struer Statsgymnasium. De fortæller, at de ofte støder på iscenesat eller falsk indhold på sociale medier.
Mikkel Ringskou (t.v.), Nicklas Mark (i.m.) og Mads Larsen (t.h.) går i 3. G på Struer Statsgymnasium. De fortæller, at de ofte støder på iscenesat eller falsk indhold på sociale medier.
Foto: Benjamin Nielsen Hald, TV MIDTVEST

En stor kvælerslange snor sig om halsen på en abeunge. Men i sidste øjeblik dukker en mand op og redder abeungen. 

Videoen er delt på sociale medier over hele verden, hvor den har fået tusindvis af positive reaktioner. Der er bare ét problem. 

Videoen er iscenesat af en person, der selv har lagt slangen om halsen på aben. 

Videoen er blot ét af en lang række eksempler på personer, der udsætter dyr for fare for at få likes og delinger på sociale medier. Det fortæller Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse på baggrund af en ny rapport fra Asian for Animals.

Dyrenes Beskyttelse fremhæver blandt andet en video med en slange og en abe som eksempel på en iscenesat video.
Dyrenes Beskyttelse fremhæver blandt andet en video med en slange og en abe som eksempel på en iscenesat video.
Foto: Screenshot: Dyrenes Beskyttelse

I rapporten er der fundet 1022 videoer, der viser tydelige tegn på at være iscenesatte. Videoerne er tilsammen blevet set 572.013.959 gange.

- Dyrene i videoerne bliver udsat for traumatiske oplevelser, skader og i nogle tilfælde døden, alt sammen i jagten på underholdning og penge. Der er desværre ingen grænser for, hvad producenterne af de falske redningsvideoer vil udsætte dyrene for, siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse.

Gymnasieelever møder ofte falskt eller iscenesat indhold. 

Et af de steder, hvor der bliver brugt mange timer på sociale medier som Instagram og TikTok er Struer Statsgymnasium. 

Her fortæller flere af eleverne, at de er stødt på iscenesatte videoer med dyr. 

- Jeg har helt sikkert set et par af de her videoer. Oprindeligt har det været lidt svært at spotte for mig, om de har været iscenesatte. Men jeg synes selv, at jeg er blevet mere selvbevidst med at spotte de her videoer, efterhånden som der er kommet flere af dem, siger Mikkel Ringskou, der går i 3. G. 

Nicklas Mark, der også går i 3. G, mener, at det er et generelt problem med iscenesatte videoer eller andet "fake-news" på sociale medier. Han nævner blandt andet, at han ofte støder på videoer lavet med kunstig intelligens. 

- Jeg har lagt mærke til, at der er en stigende tendens i hvor mange falske og iscenesatte videoer, der er på nettet. Og det har klart noget at gøre med, hvor let det er at lave dem, siger han. 

Han bliver bakket om af klassekammeraten Mads Larsen, der mener, at det kan være svært at skelne mellem, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. 

- De er blevet rigtig dygtige til at lave nogle videoer, der er meget overbevisende og som ser ægte ud. Man skal virkelig kigge efter for at kunne se, hvad der er forkert, og hvad der ikke er, siger han.