Hele livet har han repareret ting: - Verden kan jo ikke blive ved med at bære vores forbrug

Som ung var det knallerter, han makkede i. Senere sin bil og cykler. Og de sidste år i arbejdslivet på Aalborg Kaserne var det fly.

- Hele mit liv, har jeg repareret ting, siger Carsten Jensen fra Vester Vandet i Thy.

Nu er han som nypensioneret yngste ’lærling’ i Repaircafeen i Nors.
Her er de et godt hold af pensionerede håndværkere, som tæller alt fra VVS’er, tømrer, smed, sejlmagere og elektrikere. De er alle sammen fra en generation, hvor tingene kunne fixes, man syede lapper på tøjet og stoppede strømperne.

- Det, håber jeg da, kommer igen. For det er jo det, vi skal hvis vi skal have en cirkulær økonomi. Så skal vi jo genbruge tingene, siger Carsten Jensen.

Knap ét tons CO2 

Repaircafeen i Nors er indtil videre den eneste af sin slags i Thy. Under bofællesskabet Paletten holder de den tredje tirsdag i måneden åbent, så man kan komme at få fikset sin gamle brødrister eller racerbil.

De får cirka 11 genstande ind per gang, og indtil videre er det lykkedes dem at fikse 83,5 procent af de genstande, de har fået ind.

Det ved de meget præcist. For alt bliver nemlig vejet, registrerer og ført til regnskab. Og derfor ved de også, at deres reparationer i 2023 gav en samlet besparelse på knap ét tons CO2.

Samlet set har alle Repaircafeer i hele Danmark det seneste år fikset mere end 20.000 ting. Og det er måske kun en dråbe i havet I forhold til, hvor mange produkter, der går i stykker.

Men det er en dråbe, der spreder ringe.

- Deres arbejde er vigtigt, fordi det peger på at der er noget, som ikke fungerer godt nok i Danmark, fordi det er for vanskeligt og for dyrt at få repareret sine ting i Danmark, siger lektor i bæredygtig innovation og omstilling ved Aalborg Universitet, Michael Søgaard Jørgensen.

Udover at sætte reparationer på dagsordenen, mener forskeren også, at deres data er et oplagt grundlag at arbejde videre med dagsordenen på.

- I princippet kan man jo sige, at hvis en eller anden bestemt mærke kaffekværn ikke kan skilles ad, så gælder det jo samtlige af de 10.000 kaffekværne fra det mærke, siger han.

På den måde kan dataen måske danne grundlag for en form for reparationscore, så man som forbruger i højere grad kan regne ud, hvad det bedste produkt er.

Der er lige nu et EU-direktiv på vej, hvor man i højere grad vil stille krav om, at produkter er designet, så de kan repareres. Men det er noget, der bliver rullet ud produktgruppe for produktgruppe over en længere årrække.

- Så det kan godt være, det kommer til at tage pænt mange år, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Gør som andre EU-lande

I mellemtiden, mener han, man godt kan begynde at se på den anden del af problemet: at det er for dyrt at få repareret sine ting i Danmark.

I en tredjedel af landede i EU har man reduceret momsen på reparationer. I Østrig kan man få tilskud til reparationer. Og i Frankrig betaler producenterne via en skat ind til en fond, der giver tilskud til reparationer af elektronik, tøj og sko.

På seneste finanslov, blev der afsat 80 millioner i en pulje, som over de næste fire år skal fremme genbrug og reparationer for at reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug.

En mulighed kunne være at lægge reparationer ind under servicefradraget, hvor man lige nu kan trække udgifter til f.eks. børnepasning og vinduesvask fra.

- Det ville have været en model, man allerede kender i Danmark, som man kunne udvide til også at gælde reparationer, siger Michael Søgaard Jørgensen.

- Men det der er allervigtigst er, at tingene skal designes bedre, slår han fast. 

Plastik driller

Og det er også erfaringen på Repaircafeen i Nors, hvor de ofte står i situationer, hvor de sådan set godt kan fixe elektronikken, men de ikke kan komme ind til den.

- Der er nogle ting, som er smeltet sammen, så man er nødt til at brække det op med vold. Det er jo ikke så nemt at samle igen, siger Carsten Jensen og fortsætter:

- Plus der er så meget, der er lavet af små plastikdimser, som knækker for et godt ord. Alle de ting, folk går og køber i supermarkedernes kurvemarkeder.

Carsten Jensen ved ikke, hvordan det går ud over verdensøkonomien, hvis folk ikke køber så mange nye ting.

- Men Verden kan jo ikke blive ved med at bære det resurseforbrug, der er ved at købe og smide væk, siger han.