FC Midtjylland sælger Thorup til Gent
FC Midtjylland sælger Jess Thorup til belgisk fodbold.
Jess Thorup er fortid i FC Midtjylland. Klubben har solgt cheftræneren til belgiske KAA Gent, hvor han skriver under på en treårig kontrakt. FC Midtjylland har ifølge Het Nieuwsblad tjent tre millioner kroner på salget.
- Jess er et menneske med stor integritet, han blev hurtigt en skattet del af FCM-familien, og jeg vil gerne takke ham for det store arbejde i FC Midtjylland. Han fortjener om nogen den chance, han nu får i Belgien, og vi glæder os meget til at følge ham i KAA Gent i de kommende sæsoner, siger FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein i en pressemeddelelse.
Thorup nåede at være i FC Midtjylland i tre år, og hans arbejde blev i sommer kronet med en dansk mesterskab. Derfor understreger han også, at farvellet til FCM ikke er et fravalg, men et tilvalg af en stor drøm.
- For mig er det her en stor mulighed, som jeg er stolt af at få, og det er en mulighed, som jeg måske aldrig får igen. Jeg er sikker på, at FC Midtjylland også i mange år fremover vil være en del af den danske fodboldtop, fordi værdierne – fra talentarbejdet op til ejerskabet – er så stærke, som de er, siger Jess Thorup i en pressemeddelse.
Kenneth Andersen er ny træner i FC Midtjylland.