Energieventyr sat pause: - Alt er klar, de skal bare trykke på knappen

Med udsigt til endnu flere anlæg der producerer vind- og solenergi, så kigger vi snart ind i en fremtid, hvor Danmark kommer til at producere mere strøm, end vi kan nå at bruge.

Strømmen kommer blandt andet til at skulle gå til det kommende Power to X anlæg i Idomlund uden for Holstebro, der kan omdanne strømmen til brint. Brinten kan dog - som det ser ud nu - ikke komme væk fra landsdelen. Det skal en planlagt rørledning sikre, og dét er noget, der glæder borgmester i Holstebro kommune H.C. Østerby (A).

- Vi snakker om mange arbejdspladser og følgeerhverv, siger han. 

Det er et milliardstilet vind- og soleventyr i det vestjyske. 

Der er bare ét problem.

Regeringen holder igen med at give grønt lys til, hvad der muligvis kan blive hele nerven i den grønne omstilling. Den såkaldte 'Jyske Backbone.' Det var Jyllands-Posten der i første omgang kunne fortælle historien. 

Der er tale om en rørledning, der skal gå hele vejen fra Frøslev ved grænsen, videre ud mod Esbjerg, hvor den vil følge en linje forbi Skjern, Holstebro og slutte lidt nord for Viborg. 

For når Danmark om få år kommer til at overproducere strøm, så skal der være infrastruktur til at håndtere og flytte den brint som for eksempel Power to X anlæg kommer til at levere. 

Fra borgmesteren i Holstebro lyder meldingen, at de bare venter på grønt lys. 

- Alt er klar, de skal bare trykke på knappen, siger H.C Østerby. 

Spild uden en brintlinje 

En politisk beslutning fra Christiansborg har dog sat skår i glæden hos flere borgmestre, idet regeringen har besluttet, at rørledningen kun bliver en realitet, hvis det kan garanteres, at 44 procent af rørledningen bliver brugt af potentielle aftagere. 

Nu hænger hele energieventyret i en tynd tråd, hvor borgmestrene er bekymrede for, om der overhovedet kommer et rør til brint. 

- Man skylder at melde ud om den kommer hele vejen op, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V). 

- Nord for linjen er der mellem 20 og 30 projekter. Kommer der ikke en brintlinje, så er det rent spild, siger Hans Østergaard. 

Også borgmester i Herning Kommune Dorte West (V) ser kritisk på at regeringen ikke melder ud, hvad der skal ske med linjeføringen. I Herning har de også større energiprojekter i gang, derfor er det ikke helt lige meget, om der kommer en rørledning eller ej. 

- Det betyder meget for os i vores område. Vi har mange af de store virksomheder som investerer i energianlæg, siger hun. 

Det er den statsfinansierede virksomhed Energinet, som står til at skulle udbygge rørsystemet til en pris på omkring 15 milliarder kroner. 

Brintledning i etaper 

I et interview til Jyllandsposten siger direktør for brint i Energinet Michael Linnemann Pedersen, at det er en mulighed, at byggeriet af røret bliver delt op i faser. 

Det er en udmelding, der falder i god jord hos nogle, og i unåde hos andre. 

H.C Østerby er ikke afvisende overfor, at hele rørledningen ikke står færdig samtidig. 

- Vi kan godt leve med en rørledning i etaper, men vi skal have sikkerheden for, at nummer to kommer, siger han. 

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune er heller ikke afvisende for en rørledning i etaper. Anderledes forholder Dorte West sig dog. 

- Jeg kunne være bekymret, hvis de begynder at lave rørledningen i etaper, siger hun. 

- Både virksomheder og investeringer står klar, og det betyder noget, at man kan koble sig på brintledningen. Derfor vil vi være med fra det første projekt. 

Det har ikke været muligt at få et interview med Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M). Han har givet et skriftligt svar til Jyllands-Posten, hvor han skriver: 

 - Det er klart, at før vi investerer danskernes penge i et brintrør, skal Energinet kunne vise, at virksomhederne har brug for røret. Med modellen, vi har vedtaget, tager staten en betydelig risiko i projektet. Derfor skal vi have sikkerhed for, at vi ikke spilder milliarder af skattekroner, skriver Lars Aaagaard.

Kan du forstå, at regeringen holder lidt igen, for at sikre at skattekronerne bliver brugt rigtigt? 

- Vi skal hele tiden se på at bruge pengene rigtigt. Men hvis man har sagt A, så er man også nødt til at sige B i forhold til grøn omstilling. Det handler om en udvikling på den grønne omstilling, som kan være banebrydende, siger H.C Østerby.