Erhvervsuddannelserne: Forældrene skal også gøre noget
Erhvervsuddannelserne skriger på elever. Tendensen skal vendes, ellers kan det få store konsekvenser.
DM i Skills er i fuld gang i Herning i øjeblikket. Og der mangler i høj grad fokus på de mange repræsenterede erhvervsuddannelser. De unge vender nemlig ryggen til uddannelser, hvor man skal bruge hænderne, og det er et stort problem – ikke mindst på længere sigt.
- Hvis ikke vi gør noget, så risikerer min branche at komme til at mangle 17.000 faglærte om 10 år. Så det er nu, vi skal have de unge til at vælge erhvervsuddannelserne, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
I forbindelse med DM i Skills medvirkede Underdirektøren i Dansk Byggeri i en politisk tv-debat i programmet Krydsfelt. Med i debatten var også tre af Folketingets undervisningsordførere, som blev bedt om at svare på, hvad de mener om, at erhvervslivet skriger på arbejdskraft, samtidig med at alt for få unge fortsat hellere vil have en studenterhue frem for et svendebrev.
- Vi står med et arbejdsmarked, der i et stort omfang ikke er attraktivt nok for de unge. For de unge er ligeså kloge, som vi andre. De tænker ikke bare tre eller fire år frem, ’hvordan skal der være på den uddannelse jeg tager – er den interessant nok?’ De tænker også, ’hvad er det for et arbejdsmarked, jeg skal ud på bagefter’, mener Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.
Også forældrenes ansvar
I Venstre er holdningen, at både erhvervsliv, erhvervsskoler, folkeskolen og politikere bør kigge indad – men påpeger, at der i den enkelte familie, hjemme hos mor og far, også ligger et kæmpe ansvar. Også forældrene har brug for at få øjnene op for andet end det traditionelle uddannelsesvalg.
- Vi skal have de kære forældre overbevist om, at det er en god idé at deres børn vælger en erhvervsuddannelse. Vi ser desværre, at vi mødre, og her kigger jeg ind ad, ikke er gode nok til at tale erhvervsuddannelserne op sammen med vores børn. At få fortalt, hvorfor det er vigtigt, at vores børn vælger den vej, siger Anni Matthiesen fra Venstre.
I 2017 havde 74 procent af eleverne i landets 9. og 10. klasser en gymnasial uddannelse som deres første prioritet. 18,5 procent af eleverne søgte ind på en erhvervsuddannelse. Et flertal i Folketinget har en ambition om, at der i 2020 skal være 25 procent, der vælger en erhvervsuddannelse.
