Få et hurtigt overblik: Derfor holder vi 1. maj

De fleste kender nok Arbejdernes Internationale Kampdag på grund af de røde faner, arbejdersange og politikertaler rundt omkring i landet. Men hvor stammer traditionerne fra, og hvad betyder de overhovedet?

Det første 1. maj-møde blev afholdt i en række byer i Danmark i 1890. Siden da har dagen været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens faglige og politiske rettigheder.
Dagen bliver hvert år markeret med blandt andet politiske taler rundt om i landet.

For de røde partier er dagen en festdag, men også en dag, hvor der er god mulighed for at komme med skarpe, politiske budskaber. Særligt fordi Lars Løkke Rasmussen endnu ikke har udskrevet valg.

- 1. maj er jo en helt særlig mærkedag for os i Socialdemokratiet, fordi vi markerer, at der stadigvæk er meget at kæmpe for, hvis vi vil have et godt samfund, så det er en helt særlig dag, det er der ikke nogen tvivl om, siger Simon Kollerup, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tilføjer:

- Det er jo fair nok, at der er en første maj, og jeg kan da ikke lade vær med at glæde mig over, at jeg som socialdemokrat får lov til at henvende mig til så mange vælgere og borgere i en valgkamp 1. maj – det er en foræring, og det vil jeg da gerne sige tak til Lars Løkke for at være så ubeslutsom, som han er.

Sådan begyndte ’kampen’

I 1890 blev grundstenene for Arbejdernes Kampdag lagt. Den 1. maj blev markeret ved, at arbejdere i hele Europa demonstrerede samme dag. Målet var at kæmpe for ligeløn til arbejderne, og for at der skulle indføres en 8-timers arbejdsdag, så de ikke sled sig selv op før tid.

I 1889 besluttede flere europæiske lande og Amerika, at man ville gøre 1. maj til arbejdernes internationale demonstrations- og festdag.
Samme år forbød politikerne herhjemme, at arbejderne gik på gaden og demonstrerede. I stedet samlede folk sig i Fælledparken i København, og selvom flere blev truet med en fyreseddel, så mødte 50.000 mennesker op.
Også i mindre byer som Aalborg, Roskilde og Svendborg samledes folk for at markere kampdagen.

Efter at kampen for kortere arbejdsdage og andre basale rettigheder med årene er blevet vundet, er 1. maj i Danmark i højere grad blevet en politisk festdag.

Hvem holder fri og hvorfor

Nogle tager på arbejde, andre tager en halv eller en hel fridag. Det, der afgør, hvad du må og ikke må den 1. maj, er din overenskomst. Den er tilknyttet dit fag. Du kan blandt andet læse mere om det her. 

Det er typisk fagbevægelserne og de forskellige partiforeninger på venstrefløjen, som står for 1.maj-arrangementerne.