Se kortet: Så meget sne er faldet hos dig

Der er store forskelle på, hvor meget sne og slud der er faldet i landsdelen.

20230306-224037-L-1920x1280we
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tirsdag kommer i høj grad til at stå i sneens tegn.

I det meste af landsdelen er saltspredere og sneplove tirsdag morgen i gang med at rydde vejene for de værste mængder sne.

Ifølge DMI er Struer Kommune tirsdag morgen den kommune i Midt- og Vestjylland, hvor der er faldet mest nedbør siden natten til mandag.

Tallene fra DMI beskriver ikke, hvilken form for nedbør, der er tale om. 

Flere steder har middeltemperaturen i løbet af de to dage været omkring plusgrader. Derfor dækker nedbør over båd regn, slud og sne.

Ifølge DMI er en meteorologisk tommelfingerregel er i øvrigt, at en mm nedbør svarer til ca. en cm sne.

Lokalt kan der være faldet større mængder sne - eller mindre. Eksempelvis melder DMI's målestation omkring klokken 06.30, at der i løbet af de seneste 24 timer kun er faldet 1,2 mm nedbør.

Til sammenligning er der fra 6.30 mandag til samme tidspunkt tirsdag faldet 8,9 mm nedbør i Vestervig i Thy.

Meteorologerne hos DMI forventer, at snevejret bliver liggende over de nordlige dele af landet til langt ud på eftermiddagen eller først på aftenen.

DMI's varsel for snestorm gælder hele landsdelen frem til klokken 17 tirsdag eftermiddag.