Det ligner et badested for børn - men kan være livsfarligt

Lær her, hvordan du læser livredderflag og kommer ud af et revlehul.

Soppe i vandkanten.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Når du ankommer til stranden for at nyde sommervejret disse dage, har uddannelsesleder ved Trygfondens Kystlivredning, Anders Hammer, et godt råd til dig, mens du står i klitterne og leder efter et passende sted at smide håndklædet.

For det, der kan ligne et sikkert badespot for børn, kan være et revlehul.

- Der er færre bølger, og det lokker badegæster til at tænke: ”Okay, det er sikkert for børnene”, og så er der en strøm, der trækker ud af, lyder det i ’Go’ morgen Danmark’.

"På en almindelig strand kan du ikke bare sætte et skilt med: ”Det er her, revlehullet er”. Det kan hurtigt stå forkert, fordi revlehullet rykker sig", forklarer Anders Hammer.
"På en almindelig strand kan du ikke bare sætte et skilt med: ”Det er her, revlehullet er”. Det kan hurtigt stå forkert, fordi revlehullet rykker sig", forklarer Anders Hammer.
Foto: TV 2

De lavere bølger skyldes nemlig, at der er dybere vand lige præcis der, fordi der er et revlehul under overfladen.

Kan man se lyse striber i vandet oppe fra klitterne, er det også et tegn på, at der gemmer sig et revlehul under.

- Det er sand, der bliver trukket med ude med strømmen, så det er endnu et tegn på, at der gemmer sig et revlehul i vandet, fortæller Anders Hammer.

Ender man alligevel i et revlehul, skal man ikke panikke. Tværtimod, lyder rådet.

Følg med strømmen

Anders Hammer delte tidligere på ugen en advarsel, efter flere strandgæster var blevet hjulpet i land af livreddere.

Men mærker man pludselig, at man bliver trukket væk fra stranden, selvom der er pålandsvind, skal man ikke gå i panik.

Sådan kommer du ud af et revlehul.
Sådan kommer du ud af et revlehul.
Grafik: Trygfondens Kystlivredning

Revlehuller trækker en med ud, men det er en myte, at man bliver trukket ned under vandet. Det sker kun, hvis man forsøger at svømme mod strømmen, forklarer Alexander Wildenschild, der er kystlivredder.

- Det er der, man bliver træt, og på et tidspunkt kan man ikke mere, siger han.

I stedet skal man forsøge at bevare roen og lade sig flyde baglæns med strømmen ud.

Gør man det, vil strømmen aftage på et tidspunkt, og man vil kunne søge ud til siden og svømme ind igen på stranden, lyder det.

"Man kan godt blive lidt panikken, men det vigtigste er, at man prøver at holde sig i ro", opfordrer Alexander Wildenschild til, hvis man ender i et revlehul.
"Man kan godt blive lidt panikken, men det vigtigste er, at man prøver at holde sig i ro", opfordrer Alexander Wildenschild til, hvis man ender i et revlehul.
Foto: Trygfondens Kystlivredning


Kan du mærke, at du har brug for hjælp til at komme ind, er det vigtigt, at du signalerer det.

- Det er to hænder over hovedet, der er det internationale tegn for at være i nød, men det kan jo godt være en smule besværligt, så tag en arm over hovedet og skab opmærksomhed, forklarer Alexander Wildenschild.

En anden måde at råbe om hjælp til dem inde på land, lyder det.

Bring ikke dig selv i fare

Ser du en, der er endt i et revlehul, som har brug for hjælp, skal du ikke kaste dig hovedkulds i vandet og svømme ud efter vedkommende.

Det er nemlig vigtigt, at man ikke bringer sig selv i fare, lyder det fra Anders Hammer.

Sådan aflæser du flagene på stranden.
Sådan aflæser du flagene på stranden.
Foto: Trygfondens Kystlivredning

Hos livredderne arbejder de med ’Tal, ræk, kast’-metoden.

Det går ud på, at du som det første forsøger at guide vedkommende ind på land ved at signalere, at de skal lade sig følge med strømmen og derefter søge ud til siden.

Den metode har kystlivredderne allerede brugt denne uge, fortæller Anders Hammer.

Hvis man ikke kan tale folk ind, kan man forsøge at række ud efter dem, hvis man ikke selv står i strømmen eller kaste noget ud til dem, de kan holde fat i, lyder opfordringen.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play