Du bliver overvåget mere, end du ved – populært produkt er som at invitere "en trojansk hest" ind i hjemmet

”Skru ned for lyden”, ”Sæt timer til 10 minutter”, ”Tænd for News”.

Kommandoerne er mange, og det er blevet nemt, smart og bekvemt at styre elektronikken i sit hjem uden at skulle bevæge sig omkring.

Men elektronik-eventyret har en bagside, som de færreste har et indblik i.

- Det hedder et smart tv, men man kan jo spørge sig selv, hvem det er smart for. Det er sjældent for brugerne, siger Jan Trzaskowski, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

For det, der foregår indeni de mange nye smarte, teknologiske løsninger, er ifølge Jan Trzaskowski i virkeligheden én stor markedsføringsmaskine, som via overvågning og manipulation sørger for at indsamle så mange data så hurtigt som muligt om dig. Med præcis det ene formål at tjene penge på dig.

En netop offentliggjort amerikansk undersøgelse fra Center for Digital Democracy (CDD) viser, at producenter af smart tv og udbydere af streamingtjenester har udviklet en slags overvågningssystem, som underminerer privatlivets fred og den beskyttelse, man ellers burde have som forbruger.

Det helt store problem er ifølge rapporten, at vi alle sammen omgiver os med en masse smarte teknologiløsninger, som vi er rigtig glade for, men vi har samtidig ingen anelse om, hvilke informationer de indsamler om os.

- Alle produkter i dag har næsten kamera eller mikrofon og kan overvåge os. Og sammen med data som for eksempel lokation, som de fleste har slået til, så kan apparaterne på kort tid sladre og videregive en masse information om os, siger Keld Norman, sikkerhedskonsulent hos én af Danmarks førende virksomheder inden for cyber- og informationssikkerhed, Dubex

Reklamer tilpasses dine behov

Den amerikanske rapport fortæller om eksempler, hvor smart tv i hjemmet indsamler så meget information om seeren, at det derefter kan blive brugt til at lave reklamer direkte målrettet til den, der ser med på tv-skærmen. Og med kunstig intelligens’ indtog i verden er der åbnet nye døre for markedsføring.

Der er eksempler på, at nogle AI-værktøjer kan generere flere versioner af den samme tv-reklame, og så bytte skuespillerens tøj, eventuelt ændre hudfarve og centrale elementer som butiksplaceringer, lokale tilbud, kampagnekoder og mere – og kan skabe op til tusindvis af ændringer på blot et par sekunder. Så netop dén reklame matcher dig som seer bedst muligt.

- Som en konsekvens er det at købe et smart-tv-apparat på nutidens tilsluttede tv-marked beslægtet med at bringe en digital trojansk hest ind i ens hjem, konkluderer rapporten.

Skjult kamera i kinesisk bil

Og lige nu vælger flere og flere at tegne abonnementer på streamingtjenester med reklamer, fordi tjenester uden reklamer bliver dyrere og dyrere. Og det åbner en dør på vid gab for den målrettede markedsføring.

Selv om europæiske forbrugere er bedre beskyttet end amerikanske, fordi lovgivningen de senere år er blevet strammet op, så er der stadig områder, hvor det er svært som forbruger at gennemskue, hvilket informationer man uforvarende kommer til at dele med andre.

Lovgivningen beskytter nemlig ikke forbrugeren, hvis man ukritisk klikker ja til alle vilkår og ikke går nærmere ind i, hvad der står med små bogstaver nederst på siden.

Og der er flere elektroniske dimser i hjemmet, der både har kamera og mikrofon.

For eksempel har flere spillemaskiner som Xbox og Playstation mikrofoner, og det gælder også både Iphone og Android-telefoner og smart-watches. Men også nyt kommunikationsudstyr i biler kan overvåge dig i langt højere grad, end det tidligere har været muligt.

Hos Forbrugerrådet TÆNK har man set eksempler på kinesiskproducerede biler, hvor der pludselig blev fundet et kamera, der ikke var beskrevet i brugermanualen, og som filmede føreren af bilen.

- Dér kan man godt blive nervøs. For hvis det ikke er meningen, at man skal opdage, at det er der, hvad bliver det mon så brugt til, og hvem ser eller lytter med, og hvad bruger de det til?, lyder det fra jurist hos Forbrugerrådet TÆNK Ida Nynne Daarbak Reislev.

Dark patterns og kunstig intelligens

Der er en hel del at bruge oplysninger om brugerne til. En ny stor undersøgelse lavet af de skandinaviske fagmedier i samarbejde med analyseinstituttet Synlighet viser, at brugen af kunstig intelligens stormer frem i marketingsverdenen.

48 procent af marketingchefer svarer i undersøgelsen, at de allerede er begyndt at bruge AI-værktøjer til markedsføring.

Længst fremme i AI-skoene er man i Danmark, hvor 58 procent af marketingafdelingerne har taget kunstig intelligens i brug.

- Og det er ikke overraskende, at virksomheder og tjenester prøver nye måder at få fat i oplysninger om dig, siger Keld Norman.

Han fortæller, at markedet for direkte markedsføring er i vækst, fordi det via nye metoder bliver nemmere og nemmere at få fat i værdifuld information om dig og mig.

Juraprofessor Jan Trzaskowski har ikke selv hverken et tv eller en smartphone – tværtimod bruger han en helt oldschool mobiltelefon, der ved hjælp af en computer kan komme på nettet, men det tager så lang tid, at han ofte ikke orker at aktivere det.

- Det stjæler simpelthen for meget af min tid. Selv med det, jeg ved om området, så kan jeg tage mig selv i at falde i. Det er stærkt vanedannende, fuldstændig ligesom kokain og andre rusmidler, understreger han.

Han forklarer, at virksomheder via datadreven markedsføring kan manipulere brugerne til at blive længere tid på platformen, og med generativ AI kan reklamer og indhold blive endnu mere målrettet direkte på brugeren.

Ifølge Jan Trzaskowski er vi slet ikke i stand til at gennemskue det, der foregår, og samtidig har vi på ingen måde forstået konsekvenserne af vi er blevet så afhængige af at scrolle på vores telefoner.

- Så selv om vi har alle mulige regler og lovgivning – så kan den ikke beskytte os mod os selv, vores vaner og vores afhængighed. Og det udnytter virksomhederne til fulde. De får alle reklamekronerne, og så kan staten komme bagefter og betale for at udbedre de personlige, sociale og samfundsmæssige skadevirkninger, siger Jan Trzaskowski.