Kort nyt

10. aug 2024 kl. 12:43

Initiativ for unge floppede

Den såkaldte posefest, som Lene Sørensen og andre forældre arrangerede fredag aften i Ejsing, blev langt fra den succes, man havde håbet på.

Lene Sørensen fortæller, at det ikke lykkedes at komme i nærheden af det antal deltagere, som der skulle til for at gøre det til en succes. Økonomisk - og ikke mindst socialt for de unge.

- Der var lige godt 50 deltagere. I min verden er det et flop, erkender Lene Sørensen.

9 minutter siden

Jens' vindmølle er blevet udsat for tyveri

- Jeg synes jo, det er ærgerligt, at vi lever i et samfund, hvor der er nogen, der har behov for at gøre det for at få en daglig indtægt.

Sådan lyder det fra vindmølleejer Jens Børsting Petersen, hvis mølle på Hedemøllevej i Bjerringbro har været udsat for dobbelt uheld.

I sidste uge stod det øverste af møllen i flammer, og derfor er den nu ved at blive repareret. Mellem mandag og onsdag fik møllen besøg af lange fingre, der stak af med kobberkabler fra møllen.

39 minutter siden

Silkeborg er mekka for ukendt sportsgren

Kajakpolo hører ikke til de bedst kendte sportsgrene i Danmark, og ganske mange forbinder det med noget, man gør på en klassisk polterabend.

Ikke desto mindre er der efterhånden en hel del danskere, som kaster sig over hybridsporten, der blander fysisk aktivitet med vand, kajakker og boldsport. I alt er der cirka 700 registrerede spillere i hele Danmark fordelt på alle aldre.

22-årige Frederik Konge fra Silkeborg Kajakklub er én ud af tre aktive spillere på kajakpololandsholdet, som repræsenterer hjemmeklubben i Silkeborg. 

Kl. 15.02

Dronning Margrethe er klar til job igen efter sygemelding

Efter lidt mere end en måneds sygemelding ser dronning Margrethe ud til at være klar til at gå på arbejde igen.

Det skriver B.T., som har kigget på kongehusets kalender.

Her fremgår det, at dronning Margrethe skal overrække Ebbe Munck Prisen 2024 tirsdag 5. november på Christiansborg.

Den 84-årige dronning har ellers været sygemeldt siden midten af september, hvor hun faldt i sit hjem. Det udløste en indlæggelse på Rigshospitalet.

Dagen efter blev hun udskrevet, men det lød fra kongehuset, at hun ville være sygemeldt i en længere periode.

Kl. 14.56

20-årig dømt skyldig i uagtsomt manddrab på 13-årig

En 20-årig mand er blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab efter en påkørsel af en 13-årig cyklist tilbage i august 2023.

Det slog retten i Viborg torsdag eftermiddag fast. Derudover blev han også idømt en betinget frakendelse af kørekort samt 20 dagbøder á 400 kroner.

Kl. 14.13

Kritiserer borgmester for at aflyse møde

Morten Bo Bertelsen, der er valgt for SF til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune, er utilfreds med kommunens borgmester. 

Gennem et år har der været ballade omkring kommunens handicapråd, og i weekenden nedlagde sig selv for anden gang i år. Og det ville SF'eren gerne have haft oppe på et møde tirsdag, men det blev aflyst. 

Kl. 13.44

Jesperhus skal underholde i hele landet

Jesperhus Feriepark skal udvikle underholdning til seks udvalgte feriesteder i Danmark, ejet af First Camp, der også ejer Jesperhus.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Der er tale om campingpladserne First Camp Bøjden Strand, First Camp Bøsøre Strand, First Camp Hasmark Strand, First Camp Skovlund (alle på Fyn), samt First Camp Klim Strand (Nordjylland) og First Camp Frigård ved Flensborg Fjord.

Det bliver dog ikke Hugo og vennerne, der skal underholde på campingpladserne. I stedet bliver det First Camps maskot Yessi. 

Første gang, man kan opleve den nye børneunderholdning hos First Camp, bliver i sommerferien 2025.

Forsidebillede af Jesperhus/First Camp.

Kl. 13.23

Vilde billeder af sort sol

- Det er første gang, jeg har oplevet sort sol med så mange fugle, siger Verner Nørby fra Asp.

Verner Nørby har altid kameraet liggende i bilen, i tilfælde af at han kommer forbi noget interessant. Det gjorde han den anden eftermiddag lige inden solnedgang.

Kl. 12.48

Fødevarestyrelsen kommer med svar i ægge-sag

Fødevarestyrelsen har stadig i sinde at hive Lene Hammer Larsen, der ejer Østerport Slagter i Ikast i retten.

Det bekræfter de i et skriftligt svar til TV MIDTVEST. 

Kl. 12.30

Vil bremse typehuse

- Hele huset er et kæmpe fremmedelement. Det er ligesom faldet ned fra månen i vores kvarter.

Sådan siger David Schiess, mens han betragter en nybygget villa i området Alderslyst i Silkeborg.

Han er gået ind i kampen mod ensformige typehuse, som, han mener, truer kvarteret. Derfor har han taget initiativ til borgergruppen 'Helle for Alderslyst, der ikke ønsker, at kvarterets ældre bygninger bliver opkøbt og erstattet af typehuse.

Kl. 12.08

Nu har Jan Lund en tidsplan

For godt to uger siden brændte Jan Lunds grillbar i Hammershøj.

Nu har han fået noget, der ligner et overblik over, hvornår han kan genåbne ”Tivolis Grill”, som han åbnede for bare et halvt år siden.

- Jeg har fået at vide, at det bliver om seks til otte måneder, fortæller Jan Lund til TV MIDTVEST.

Det flugter meget godt med de meldinger, han har fået tidligere. Men grillbarforpagteren håber på, at tidsplanen ikke holder stik.

Kl. 11.51

Bjerringbros ungdom genopliver byens værested

Bjerringbro Byforum og byens ungdom besluttede onsdag, at byens værested "Broen" skal genåbnes og styres af ungdommen selv.

- Det er bare vigtigt, at det er et sted, som de unge selv driver. Vi gamle kan ikke og skal ikke lave aktiviteter for unge. Vi vil meget gerne hjælpe, men initiativerne er nødt til at komme fra ungdommen selv, siger formand for Bjerringbros Byforum, Niels Dueholm.

De kommende måneder vil forskellige aktiviteter blive afprøvet i Broen for at blive klogere på behovet for et værested. En fredagscafé i den kommende uge bliver værestedets første arrangement.

Kl. 11.20

Viborg-træner: Tillykke til Brian

Det var en overrasket Jakob Poulsen, som torsdag af TV MIDTVEST fik overbragt nyheden om, at Brian Riemer bliver ny dansk landstræner.

- Nå, er han det? Fedt for Brian. Det er da et fedt job, så tillykke til ham, smiler Viborg FF's cheftræner umiddelbart efter dagens træning.

- Jeg kender ikke Brian særligt godt, så det har jeg ikke lyst til at stå og kommentere på, fortsætter han.

Men er du overrasket?

- Jeg ved ikke, hvad jeg tænker om det. Ligesom så mange andre har jeg tænkt, at Thomas Frank var det mest indlysende valg, men det har nok været svært at få fat i ham. Heldigvis er der mange andre dygtige trænere i Danmark, siger Jakob Poulsen.

Kl. 11.04

Kendt fra TV: Nu har hun fundet kærligheden

Efter en dramatisk romantisk weekend måtte Bianca Eisenhart forlade ’Landmand søger kærlighed’ uden at have fået, hvad hun søgte.

Opmuntrende fortalte programmets vært, Lene Beier, at der nok skulle være nogle fyre, som havde set hende på tv, og syntes, hun var dejlig.

- Jeg ved, der er mange, der synes, jeg er sød, men jeg håber også, der er en, der smækker benene væk under mig, svarede Bianca Eisenhart.

Og det var der, skulle det vise sig.

Kl. 10.11

Morsø Kommune vil have ændret jordregler efter forurening

Den igangværende jordforureningssag skaber frustrationer på rådhuset i Nykøbing.

På trods af, at Morsø Kommune i går udsendte en pressemeddelelse, der gik ud på, at der lige nu ikke er grund til at bekymre sig over de mange tons forurenet jord hos Kingo Recycling, så vil kommunen arbejde for at ændre de regler, der ligger til grund for forureningssagen. Den nuværende jordbekendtgørelse giver nemlig ikke kommunerne mulighed for at kontrollere, om de oplysninger de får, er korrekte.

Kl. 09.46

Bilist blev blændet og overså traktor

En bil kørte onsdag aften ind i en traktor. Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing.

Trafikuheldet skete på Skjernvej ved Skarrild syd for Kibæk. En 82-årig mand kom kørende i nordgående retning, alt imens en 64-årig mand holdt stille i en traktor for at svinge til venstre.

Det endte med, at den 82-årige kørte ind i traktoren.

- Han har forklaret, at han blev blændet af en modkørende lastbil, siger Peter Ackermann fra lokalpolitiet.

Den 82-årige mand blev kørt til tjek på sygehuset.

Kl. 09.35

Et valg mellem to kandidater

I aften er det sikkert og vist, hvem der bliver Venstres nye spids i Ringkøbing-Skjern.

Klokken 20.30 har Venstremedlemmer besluttet, om det er Lone Andersen eller Erik Viborg, der skal tage over efter Hans Østergaard; kommunens borgmester i syv år, som ikke ønsker at gå efter en periode mere som førstemand.

Højmark Hallen danner rammen om begivenheden, hvor lokale medlemmer af Venstre møder op for at afgive deres stemme.

Kl. 09.32

Plænetraktor og redskaber for 25.000 stjålet

En virksomhed på Gadegårdsvej i Tarm var onsdag eftermiddag udsat for indbrud.

- Der er blevet brugt et koben til at bryde en dør op ind til en garage, fortæller Peter Ackermann fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Det er lykkedes at slippe væk med en plænetraktor samt 28 håndredskaber af mærket Fiskars, 10 meter kabel, nogle havehandsker og en kasse med skruer. Den samlede værdi løber op i 25.000 kroner.

Politiet har forsøgt at sikre sig DNA-spor på noget efterladt værktøj på stedet.

Kl. 09.00

Ny landstræner - ekspert havde foretrukket en anden

DBU har torsdag formiddag præsenteret den tidligere Anderlecht-træner Brian Riemer som ny dansk landstræner.

TV MIDTVEST’s sportskommentator, Dan Sørensen, kalder det for et sikkert valg af DBU at vælge Brian Riemer. Men eksperten havde foretrukket en helt anden i jobbet.

Kl. 08.30

Endnu et fund af ulovligt afskaffede asbestplader

Den ulovlige afskaffelse af asbestplader i naturen vil ingen ende tage. Onsdag modtog lokalpolitiet i Viborg endnu en anmeldelse fra en forbikørende på Holstebrovej ved Virksund, som var vidne til dumpning på en rasteplads.

- Det er noget svineri og en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, siger politikommissær Stephan Weber fra lokalpolitiet i Viborg og fortsætter:

- Det er svært for os at finde spor. Derfor er vi afhængige af anmeldelser fra midt-og vestjyder, som for kan give os et registreringsnummer eller lignende, hvis de ser noget.

Hvis de skyldige i afskaffelsen af de ulovlige asbestplader bliver opdaget, vil de blive sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven medfulgt af en bøde.

Kl. 08.26

Hvert tredje danske elselskab "dumper"

Efter en ny test, Forbrugerrådet Tænk har offentliggjort i dag, torsdag, fraråder organisationen kunder at købe deres strøm hos hvert tredje danske elselskab.